Hvad kan jeg som medlem?
Som medlem i Realdania har du mulighed for at gøre din indflydelse
gældende, idet du kan være med til at vælge medlemmer til Realdanias
repræsentantskab i dit valgområde. Repræsentantskabet er Realdanias øverste
myndighed, og som medlem er du automatisk tilknyttet et af vores 10
valgområder.
Valgmøderne er samtidig en mulighed for en aften i godt selskab med
Realdania og andre medlemmer, hvor du ud over at deltage i
repræsentantskabsvalget bl.a. kan høre om Realdanias projekter i dit
område, nyde lidt underholdning og en god middag.
Læs
mere om de geografiske valgmøder her
Du kan også tilmelde dig en af vores faglige valggrupper. Her holdes også
valgmøder med valg til repræsentantskabet.
Læs mere om de faglige valgmøder her
Hvad kræver det at være medlem?
Du skal eje fast ejendom for at blive medlem af Realdania. Det koster ikke
noget at være medlem. Valgmøderne er frivillige og gratis. Du hæfter ikke
for noget. Og du kan til enhver tid skriftligt melde dig ud igen.
Hvorfor er jeg allerede medlem af Realdania?
Realdania opstod, da RealDanmark A/S i 2000 blev solgt til
Danske Bank A/S. RealDanmark A/S var indtil da ejet af Realdania, som
den gang hed Foreningen Realdanmark. Med salget blev
realkreditvirksomheden og foreningen adskilt, og foreningen fik et nyt
formål. Medlemmerne af Foreningen Realdanmark var altså ikke længere medlem
af en forening, som drev realkreditvirksomhed, men af en forening, som drev
filantropisk virksomhed. I den forbindelse fik samtlige medlemmer et brev
med tilbud om at bekræfte deres medlemskab af Realdania. Du kan også have
meldt dig ind efterfølgende.