Fokusområder

Realdanias mission

Vi skaber livskvalitet gennem det byggede miljø. Vores filantropiske aktiviteter har fokus på det liv, der leves i husene og imellem husene, i by og på land. Vi ønsker at skabe kvaliteter og værdier, som kommer mennesker i hele Danmark til gode.

Det byggede miljø

Mennesker har altid præget natur og landskaber. Vores fingeraftryk på byer, bygninger og bygningskultur omfatter alt fra vadesten i åen til prægtig ingeniørkunst.

 

Med en fællesbetegnelse kalder vi resultater af menneskets arbejde med bygningskultur og arkitektur for det byggede miljø.

I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B’er: Byen, Byggeriet og Bygningsarven.

Byen

 

Cyklister ved Rådhuspladsen i KøbenhavnByens huse og byens rum, gaderne, pladserne, torvene, parkerne og kulturlandskaberne er det, vi arbejder med, under fokusområdet Byen.

 

I Realdania vil vi gerne være med til at indrette byer af høj arkitektonisk kvalitet. Byer der danner den bedst mulige ramme om det gode liv. Og byer med plads til alle og rum for kreativitet, innovation, tolerance og udvikling.

For os er det vigtigt, at udviklingen af byen sker med vægt på bæredygtighed. Både hvad angår miljø, arkitektur, økonomi, social velfærd og sundhed.  

 

Se vores projekter under fokusområdet Byen

 

 

Byggeriet

 

Fra byggeriet af Fuglsang Kunstmuseum

Under fokusområdet Byggeriet arbejder vi med projekter, der har at gøre med forskellige aspekter af byggeriet. Det vil sige nybyggeri og renovering af boliger, erhvervs- og institutionsbyggeri; byggesektoren og dens virksomheder og organisationer; og byggeprocessen fra de første planer bliver lagt, til byggeriet tages i brug.

 

Realdania vil gerne bidrage til en fremadrettet, helhedsorienteret og bæredygtig udvikling af byggeriet og byggesektoren i Danmark. Vores mål er at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet og at skabe rammer for en innovativ byggesektor, som kan håndtere både de aktuelle udfordringer og dem i fremtiden.

 

Vi har også fokus på kvalitet. Det vil sige, at vi vil sikre arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet i byggeriet.

 

Se vores projekter under fokusområdet Byggeriet

 

 

Bygningsarven

 

Parken ved KnuthenborgOmrådet omfatter landets mest værdifulde bygninger, byområder og landskaber – set gennem de arkitektoniske og historiske briller. Det gælder fx fredede og bevaringsværdige huse, parker og haveanlæg.

 

Vi ønsker at være med til at fremtidssikre Danmarks bygningsarv og kulturmiljø. Vi gør det både ved at fremme nye metoder til at restaurere og vedligeholde og ved at støtte nye måder at bruge de gamle bygninger og landskaber.

 

Målet er at skabe nyt liv i gamle huse og kulturmiljøer og på den måde gøre dem til en del af et nutidigt samfund – men også så det sker på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

 

Se vores projekter under fokusområdet Bygningsarven