Får vi flere stemmer, hvis vi ejer flere ejendomme?
Nej, hvert medlem har alene én stemme.
Hvis vi er flere ejere, hvor mange stemmer har vi så?
Én, da alene ét medlem for hver fast ejendom har møde- og
stemmeret.
Kan jeg stemme ved fuldmagt på møderne?
Ja, du kan give fuldmagt til et andet medlem, som har ret til at møde og
stemme på det pågældende valgmøde. Man kan dog ikke bære mere end seks
fuldmagter og således have maksimalt 7 stemmer. Realdania har udarbejdet en
særlig fuldmagtsblanket, som du skal rekvirere og returnere til Realdania
senest 14 dage før det pågældende valgmøde.
Hvem skal repræsentere os som juridisk person i Realdania?
I skal udpege ét medlem af
selskabets/foreningens/organisationens/afdelingens ledelse til at
repræsentere jer i Realdanias valgte organer.
Kan en afdeling i en almen boligorganisation være medlem?
Ja, enhver særlig afdeling, der ejer en fast ejendom, kan være medlem.
Hvordan bliver jeg anmeldt som kandidat?
Hvis du ønsker at stille op som kandidat på et valgmøde skal du opstilles
af mindst 10 personer, der selv opfylder betingelserne for at blive
valgt til repræsentantskabet på valgmødet, og som har været medlem af
Realdania i mindst seks måneder. Dette skal ske skriftligt til Foreningen
senest den 23. september kl. 12.00.
Anmeldelse som kandidater sker på blanketter, som er udarbejdet af
Realdania, idet hver anmelder egenhændigt skal underskrive sin anmeldelse.
Et medlem kan højst deltage i anmeldelsen af et antal kandidater svarende
til det antal repræsentantskabsmedlemmer, der skal vælges på det
geografiske valgmøde.