"Social kant og arkitektonisk værdi"
”Vi kan især godt lide de projekter, der har en social kant ud over en arkitektonisk værdi. Vi har været medlemmer siden 2003 og har været til valgmøde før. Siden sidste valgmøde er Realdania kommet endnu tættere på os, fordi der er kommet flere gode projekter i Østjylland. Vi har set mange af projekterne og bl.a. været i Vemb i Vestjylland og set kulturstedet Nørre Vosborg. Vi er begejstrede for både bæredygdige boliger, byudviklings-planerne for godsbaneområdet i Århus og ideen i Hasle med kælkebakkerne, som vi kalder dem, (red: kampagnen Bedre Byrum).”
Michael Lunøe og Inge Lise Pedersen, Århus
Hvad kan jeg som medlem?
Som medlem i Realdania har du mulighed for at gøre din indflydelse gældende, idet du kan være med til at vælge medlemmer til Realadanias repræsentantskab i dit valgområde. Repræsentantskabet er Realdanias øverste myndighed, og som medlem er du automatisk tilknyttet et af vores 10 valgområder.
Valgmøderne er samtidig en mulighed for en aften i godt selskab med Realdania og andre medlemmer, hvor du ud over at deltage i repræsentantskabsvalget bl.a. kan høre om Realdanias projekter i dit område, nyde lidt underholdning og en god middag.
Læs mere om de geografiske valgmøder her
Du kan også tilmelde dig en af vores faglige valggrupper. Her holdes også valgmøder med valg til repræsentantskabet.
Læs mere om de faglige valgmøder her
Hvad kræver det at være medlem?
Du skal eje fast ejenodm for at blive medlem af Realdania. Det koster ikke noget at være medlem. Valgmøderne er frivillige og gratis. Du hæfter ikke for noget. Og du kan til enhver tid skriftligt melde dig ud igen.
Hvorfor er jeg allerede medlem af Realdania?
Realdania opstod, da RealDanmark A/S i 2000 blev solgt til
Danske Bank A/S. RealDanmark A/S var indtil da ejet af Realdania, som
den gang hed Foreningen Realdanmark. Med salget blev
realkreditvirksomheden og foreningen adskilt, og foreningen fik et nyt
formål. Medlemmerne af Foreningen Realdanmark var altså ikke længere medlem
af en forening, som drev realkreditvirksomhed, men af en forening, som drev
filantropisk virksomhed. I den forbindelse fik samtlige medlemmer et brev
med tilbud om at bekræfte deres medlemskab af Realdania. Du kan også have
meldt dig ind efterfølgende.
