Medlemsdebat /

Markedsmuligheder, risiko, produktionskapacitet, medarbejdernes kompetenceniveau, kapital, kritisk masse, leverandører. Henrik Thorning nævner en lang række forhold, som tilsammen blev afgørende for, at Fiberline i 2004 besluttede at blive i Danmark og bygge en ny fabrik:

”Vi besluttede, at det ikke er muligt som en meget lille højteknologisk og pioneragtig virksomhed med et spring at etablere sig langt væk på oversøiske markeder. Man bliver nødt til at have en tilstrækkelig stærk base, hvor man kan vokse ud fra. Og derfor besluttede vi os til at blive i Danmark. Der var nogle, der sagde, at vi var bindegale, men det tror jeg nu ikke, at vi var.”

Da den beslutning først var taget, gik virksomheden meget systematisk til værks. Af hensyn til medarbejderne valgte man at blive i trekantsområdet. Herefter blev kommunerne i regionen bedømt på nogle objektive kriterier, som blandt andet omfattede infrastruktur, synlighed, lokalplan, skatter og afgifter, jordpriser, kommunal service, men også helt praktiske forhold som grundens generelle beskaffenhed. Kommunerne fik karakterer, og sammenlagt var Middelfart Kommune mest attraktiv.

Vi har et ansvar

Henrik Thorning allierede sig med KHR Arkitekter og Institut for Produktion på DTU. Nu skulle det gøres rigtigt, og det omfattede også den rent æstetiske og visuelle side af byggeriet:

”Vi mener, at når man får mulighed for at købe en attraktiv grund, som er meget synlig også fra motorvejen, så har man også en forpligtelse til at få det til at se ordentligt ud. Vi ville gerne genoplive den gode industriarkitektur, og så skal byggeriet selvfølgelig også være et udtryk for virksomhedens identitet og virke attraktiv for vores højtuddannede og kreative medarbejdere,” fortæller Henrik Thorning. 

Fabrikken stod færdig i 2007, og bæredygtigheden blev også tænkt ind i det nye byggeri. Det betyder, at det samlede energiforbrug er reduceret med 75 procent i forhold til den gamle fabrik. Men hverken arkitektur eller bæredygtighed har fordyret projektet væsentligt:

”Vi hentede også tilbud på en mere traditionel firkantet kasse, og prisforskellen var faktisk relativt lille. Det er heller ikke ret dyrt at øge isolationstykkelsen fra 150 til 300 millimeter. Jeg mener med andre ord ikke, at vi har brugt rigtig mange penge på det. Vores byggeri er temmelig kompliceret med mange tekniske installationer, og vi har sammenlagt bygget for små 6.000 kroner per kvadratmeter, mens kontorerne har kostet 11.000. Så der er ikke nogen, der har fortalt mig, at det er et dyrt byggeri.”

På plads i Kina

Fiberline har nu taget springet til Kina og åbnede en ny fabrik i juli 2009. Her er virkeligheden en anden, og Henrik Thorning har ikke haft mulighed for at gennemtvinge hverken æstetiske eller særlige miljømæssige hensyn. Fabrikken er, som den er. Men til gengæld har han oplevet et helt usædvanligt engagement hos sine kinesiske medarbejdere. Det giver anledning til overvejelser om den danske arbejdsmoral og konkurrenceevne:

”Jeg mener, at vi måske har mistet det store engagement og den energi og vilje, der skal til for at lære noget nyt. Det er de meget gode til, og derfor har det været en positiv oplevelse at arbejde sammen med kineserne.”

Henrik Thorning og Fiberline kigger nu på USA som den næste store satsning, og Henrik Thorning har ingen planer om at drosle ned, selvom der står 1945 på dåbsattesten: