Hvordan bliver jeg medlem af Realdania
Alle der ejer fast ejendom i Danmark kan blive medlem af Realdania.
Som medlem er du blandt andet med til at vælge Realdanias repræsentantskab.
Realdanias vedtægter
Grundlaget for Realdanias arbejde er beskrevet i et sæt vedtægter, der er vedtaget repræsentantskabet og godkendt af økonomi- og erhvervsministeren.Hent og læs Realdanias vedtægter
"Godt at sikre bevaringsværdige bygninger"
”Hvis man interesserer sig for arkitektur, er det sjovt at være med i Realdania. Vestermølle og istandsættelsen af det gamle møllehus i den sydøstlige ende af Skanderborg sø er et godt initiativ. Generelt er det da tiltalende at støtte almenvellet ved blandt andet at sikre, at bevaringsværdige bygninger også står der i fremtiden. Den tanke kan jeg godt lide.”
Lone Faurskov, Århus
Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlem af Realdania. Ved udgangen af 2011 var der omkring 166.000 medlemmer.
Medlemmerne vælger et 109 mand stort repræsentantskab, der udgør Realdanias øverste myndighed. Repræsentantskabet vælger Realdanias bestyrelse, som så igen ansætter direktionen. Repræsentantskabet godkender også årsrapporten og tager stilling til store beslutninger om for eksempel vedtægtsændringer.
Valget til Realdanias repræsentantskab foregår i geografiske valgområder og
inden for faglige valggrupper. Det sker for at sikre en geografisk
spredning og en faglig bredde i repræsentantskabet. Der er valg i de
enkelte valgområder og valggrupper hvert fjerde år.
Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og den faglige og
ledelsesmæssige viden, Realdania har brug for, for at kunne drive sin
virksomhed på et kompetent og forsvarligt grundlag.
