Vores arbejde

Det byggede miljø - hvad vil det sige?

Mennesker har altid præget natur og landskaber. Vores fingeraftryk på byer, bygninger og bygningskultur omfatter alt fra vadesten i åen til prægtig ingeniørkunst.

 

Med en fællesbetegnelse kalder vi resultater af menneskets arbejde med bygningskultur og arkitektur for det byggede miljø.

Vidste du, at...

Realdania siden begyndelsen i 2000 har bidraget med 10 mia. kr. til over 1.000 forskellige projekter inden for det byggede miljø.

Realdanias vedtægter

Grundlaget for Realdanias arbejde er beskrevet i et sæt vedtægter.

 

Vedtægterne er vedtaget repræsentantskabet og godkendt af økonomi- og erhvervsministeren.


Realdanias vedtægter (pdf)

Realdania blev etableret i efteråret 2000. Siden da har vi sat mange forskellige projekter i gang for at øge livskvaliteten i byen, byggeriet og i bygningsarven i Danmark.
Alsion i Sønderborg Alsion i Sønderborg

Realdania er en forening med medlemsdemokrati. Vi driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det, vi med en samlet betegnelse kalder det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er vores investeringsvirksomhed.

 

Overordnet har vi i Realdania to formål:

  • Vi støtter og igangsætter projekter inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet
  • Vi investerer vores formue for at sikre det størst mulige afkast  

Vi arbejder med tre områder: Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og hånsværksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget mere.

 

Vores udgangspunkt er, at filantropi er en profession, der kræver kompetencer. Vi engagerer os fagligt og økonomisk i de projekter, vi går ind i, og vi tager medansvar for, at vores støtte giver gode, varige resultater.

 

Vi arbejder helst i partnerskaber og netværk, og vi lægger vægt på et aktivt samspil mellem ildsjæle, kommuner, institutioner, erhverv og brancheorganisationer.

 

Vores investeringsvirksomhed skaber det økonomiske grundlag for den filantropiske virksomhed.