Byen ligger også i forstaden og på havnen
Inderhavnen i Århus. Byudviklingsprojektet omfatter bastionsopbygning med etablering af parkeringsfaciliteter, opførelsen af Multimediehuset, den afsluttende å-åbning, etableringen af en ny havneplads samt løsning af en række infrastrukturelle udfordringer i området. Foto: Heine Pedersen.
af Signe Kierkegaard Cain
På Amager ligger der en vej, der hedder Syrefabriksvej. Noget særlig poetisk navn er det ikke, men gadenavnet er et levn fra dengang, industrien boede sammen med resten af byen.
”Da jeg voksede op i 1950’erne, var byen præget af røg og forurening fra industrivirksomheder. Dengang gik man ikke en tur på havnen. Det var simpelthen for farligt”, siger Flemming Borreskov, der er administrerende direktør i Realdania.
I dag ligger der boliger og en genbrugsstation ud til Syrefabriksvej, og Amager er et af de tydelige eksempler på, at livet i forstæderne har ændret sig markant. Byudvikling handler om så meget mere end byens centrum.
”Der er en tendens til at fokusere på bykernen, når der tales om byudvikling, men det handler i lige så høj grad om at se på, hvad der sker i byernes yderområder – i forstæder og havne og andre industriområder”, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.
Udviklingen af Århus Inderhavn er et eksempel på de danske havnes nye rolle: ”Det er et byomdannelsesprojekt i virkelig stor skala. Én kilometer havnefront, der går fra at være industrihavn til at være rekreativt område. Som en del af projektet bygges der et nyt multimediehus med hovedbibliotek, der bliver den nye hovednerve i Århus”, siger Hans Peter Svendler.
En letbane og et nyt P-anlæg med 1000 pladser vil gøre, at folk naturligt får deres gang i det nye byområde.
På tværs af Fingerplanen
Nye muligheder for offentlig transport er mange steder en central del af fremtidsvisionerne for byernes yderområder. Det gælder for eksempel også i projektet Ringbyen, hvor man planlægger at bygge en letbane langs Ring 3 rundt om København og på den måde skabe rammer for et mere bæredygtigt forstadsliv. 10 kommuner er her gået sammen med Realdania om at udarbejde en vision for et ’by-bånd’, der går på tværs af Københavns hæderkronede Fingerplan fra 1947.
”Fingerplanen har spillet en meget stor rolle, og det er ikke meningen her at ødelægge den. Kommunerne bliver koblet sammen med bedre offentlig transport og kommer på den måde så at sige til at hænge sammen der, hvor fingrene i Fingerplanen sidder fast på hånden”, siger Hans Peter Svendler.
I takt med at industriens rolle i byerne ændrer sig, får vi nye muligheder for byliv. Med sine 60 år har Flemming Borreskov fulgt udviklingen i samspillet mellem byen og industrien: ”Der skete et skift midt i 1950’erne, hvor man begyndte at flytte industrivirksomheder ud til forstæderne, fordi de forurenede så meget. I forlængelse af bl.a. energikriserne i 1970’erne kom miljø så på dagsordenen, og da industrien blev mere miljøvenlig, blev det også lettere at leve side om side med den i forstæderne. Nu er der så yderligere sket den udvikling, at mange industrivirksomheder er lukket eller er flyttet til udlandet, og det giver så igen nye muligheder”, siger han og peger på ét af perspektiverne i byudviklingen af forstæderne: ”Vores parcelhuskvarterer er blevet for spredte, og her er det vores vision, at der kan ske en fortætning samtidig med, at det bliver nemmere at benytte offentlig transport”.
Havnens nye rolle
I Danmark har havnene altid været vigtige for byernes identitet, og en af de mest markante forandringer i de sidste 50 år er, at havnene har fået nye roller. Mange steder er fabrikker og skibsfart forsvundet, og det har givet plads til havnebade, promenader og kultur på havnen. Realdania By er i øjeblikket involveret i to projekter, hvor havne omdannes og integreres i byen. Det ene er Køge Kyst (se andetsteds i dette tillæg), mens det andet er omdannelsen af havnen i Fredericia.
”Kemi- og gødningsfabrikken på Fredericia havn er lukket, og det har gjort det muligt at binde byen og havnen sammen, så byens borgere får direkte adgang til vandet”, siger Mette Lis Andersen, der er direktør i Realdania By. Fredericia C er et omfattende projekt, der løber over de næste 20-25 år. Og det er vel og mærke ikke en omdannelse, der betyder, at havnen lukker ned. ”Faktisk bliver havnen udvidet, og det er meningen, at den skal køre videre på fuld kraft”, siger Mette Lis Andersen.
Der hvor fabrikken tidligere lå, bliver den forurenede jord renset, og allerede i 2009 blev området åbnet for byens borgere, så de nu har adgang til vandet, og lokale foreninger kan bruge det 20 ha store områder til for eksempel sport og koncerter. I løbet af de næste 20-25 år skal området så udvikles med 50 procent erhverv, 40 procent boliger og 10 procent kultur.
”I Fredericia har man tænkt meget strategisk over, hvordan man vil videreføre havnen med erhvervsudvikling og samtidig skabe en fremtid for byen. De har været meget fremsynede i både byrådet og havneselskabet”, siger Mette Lis Andersen.
Realdania By arbejder tæt sammen med Fredericia Kommune om Fredericia C, fortæller hun: ”Vi har etableret et partnerskab med Fredericia Kommune, og vi ejer arealerne sammen - vi ejer 75 % og kommunen 25%. Vi har brugt meget tid på at finde frem til vores fælles visioner, og vi er bl.a. enige om, at vi vil satse på en relativt tæt by, og at vi vil have borgere og andre interessenter meget involverede i processen”.
Byen møder havnen
Med Fredericia C får byens indbyggere adgang til en del af byen, som ellers altid har være lukket land.
”Tidligere sørgede man jo for at flytte den forurenende industri væk fra der, hvor folk boede. Og i Fredericia betød det, at der ikke var forbindelse mellem byen og vandet ved havnen. Men den nye internationale arbejdsdeling betyder, at industrien mange steder i Danmark ikke længere er fysisk til stede, fordi den er flyttet til udlandet, og det tegner nye muligheder for byernes udvikling.
I Fredericia betyder det konkret, at byen, havnen og vandet kan mødes”, siger Mette Lis Andersen.
Når Realdania By er involveret i Fredericia C skyldes det bl.a., at projektet har perspektiver, der også kan få betydning får byudviklingen andre steder i landet. ”I Fredericia bliver der for eksempel sat fokus på, hvordan man tackler, at jorden er forurenet. Det bliver et eksempel på, hvordan man kan skabe bæredygtig byudvikling, og på, hvordan man kan tage hensyn til fæstninger, voldanlæg og kulturarv i det hele taget. Samtidig spiller projektet også en rolle i forhold til, hvordan man generelt skaber vækst i trekantsområdet”, siger Mette Lis Andersen og fortsætter: ”Kommunerne sidder inde med visionerne for deres by. Vi vil gerne kombinere vores viden og økonomiske midler med de politiske visioner for byen. Rammerne for byggeri, byrum og arkitektur skabes, når man tilrettelægger byen helt fra bunden i lokalplaner osv. Derfor har vi en interesse i at deltage der, hvor rammerne skabes”.
Gammelt og nyt
Realdanias fokus på forstaden og omdannelsen af havne og andre industriområder er bl.a. et resultat af arbejdet i Plan09, siger Hans Peter Svendler: ”Vores deltagelse i Plan09 har været afgørende for, at vi har fået øjnene op for, at det er her udfordringen ligger lige nu”.
I Plan09 har Realdania fra 2006-2009 i samarbejde med Miljøministeriet indsamlet viden og erfaringer til brug i kommunernes planlægningsarbejde, og her så man bl.a. på fortætning af allerede eksisterende byområder. Hans Peter Svendler understreger, at byudviklingen af forstæder og yderområder ikke nødvendigvis indebærer, at alt gammelt skal væk.
”Dansk Bygningsarv er i gang med en analyse af forstads- og yderområder, og det er vigtigt at få kortlagt, hvilke bygninger, der kan og bør bevares. Det handler ikke bare om, at alt skal rives ned, men om at bygge videre på det, der er”, siger han.
I København er Realdania By involveret i at udvikle viden om, hvordan de gamle industriområder ved Carlsberg og i Nordhavnen kan omdannes til bæredygtige bydele.
”Vi samarbejder med Carlsberg og By & Havn om at udvikle et værktøj, der gør det muligt undervejs i et projekt at måle, hvor bæredygtigt det er i forhold til både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed”, siger Mette Lis Andersen.
Værktøjet bliver afprøvet i Køge Kyst-projektet og vil også blive brugt i Fredericia.
Byen på landet
Ligesom byudviklingen i stigende grad spreder sig til forstæder og industriområder, er der lige nu også fokus på at udvikle byerne i Danmarks yderområder.
”Vi laver også udviklingsprojekter i de mindre byer, og her er udfordringen at bygge på de stedspecifikke kvaliteter, som det enkelte byområde har. I Thisted er der for eksempel mange surfere, og der er det så vigtigt at styrke deres faciliteter”, siger Hans Peter Svendler.
Thisted Kommune er en del af projektet Mulighedernes Land, hvor også kommunerne på Bornholm og Lolland deltager i arbejdet med at udvikle visioner for fremtidens landområder og byer i udkantsområderne. Når yderområderne skal udvikles, handler det især om at finde frem til deres særlige identitet. På Læsø trækker man med Læsø Kur og Bad på øens tradition for at syde salt, og det gør, at byen og øen skiller sig ud. Når byudviklingen overalt i landet i disse år er så central, så skyldes det også, at langt størstedelen af os, omkring 85 procent, bor i byer.
”I de sidste 50 år er der også sket den udvikling, at folk flytter fra land til by. Det gælder ikke kun de større byer, men også i udkantsområderne søger folk mod byen. Selv om der sker en generel affolkning i et område, kan byerne godt få flere indbyggere, og det skaber nye behov og muligheder”, siger Flemming Borreskov. Og med de aktuelle tendenser i byudviklingen, hvor der er fokus på adgang til vandet, sundhed og bæredygtighed, kan fremtidens vejnavne meget vel gå hen og blive ret så poetiske.