NCC valgt som partner i realiseringen af byggeriet på Bispebjerg Bakke

16. marts 2004
Tip en ven
Print
Bispebjerg Bakke I/S - Haandværkerforeningens Fond og Fonden Realdania – har valgt NCC Construction Danmark A/S som partner i realisering af byggeriet på Bispebjerg Bakke, hvor der skal opføres cirka 135 lejerboliger.  

Valget af NCC sker på grundlag af længere tids sonderinger med det formål at realisere byggeriet på en sådan måde, at der er overensstemmelse mellem budget og projekt.

Ambitionen med byggeriet er gennem integration af kunst, arkitektur og håndværk at sikre opførelsen af et smukt og holdbart boligbyggeri i harmoni med omgivelserne og landskabet i det københavnske Nord-Vestkvarter.

 

"Bjørn Nørgaards fantastiske boliger skal opføres i Partnering, som er NCC’s foretrukne arbejdsform. Vi glæder os til at skulle finde de rigtige, håndværksmæssigt forsvarlige løsninger, som gør det muligt at få rejst disse nye flotte boliger på Bispebjerg. Vi håber i næste fase også at få ordren på at bygge boligerne," siger Allan Jørgensen, direktør i NCC Construction Danmark A/S.

Byggeriet er udarbejdet af professor, billedhugger Bjørn Nørgaard i samarbejde med Boldsen & Holm Arkitekter MAA og Carl Bro A/S.

Yderligere oplysninger
Administrerende direktør Flemming Borreskov, Fonden Realdania, tlf. 7011 6666
Formand for Haandværkerforeningens Fond, Klaus Bonde Larsen, tlf. 3967 1122
Direktør Allan Jørgensen, NCC Construction Danmark A/S, tlf. 3910 3910
eller pressekoordinator Niels Møller, tlf. 3910 3577

 

Fakta om Bispebjerg Bakke

Beliggenhed
Mellem Bispebjerg Hospital og Lersø Park Alle

Bygherre
Bispebjerg Bakke I/S (Haandværkerforeningens Fond og Fonden Realdania v. Realdania Ejendomme A/S)

Entreprenør-partner
NCC Construction Danmark A/S

Idé og kunstnerisk udtryk
Professor Bjørn Nørgaard og Boldsen & Holm Arkitekter MAA

Ingeniører
Carl Bro A/S

Bygherrerådgivning
Kuben

Byggeriet
En bugtet slange i 3-4 etager, som mod Nord afsluttes med et "tårn" i 8 etager

Samlet byggeri
15.200 kvadratmeter

Antal boliger
135 boliger, 82-229 kvadratmeter

Samlet anskaffelsessum
330-360 millioner kr.