Gymnastikhøjskolen i Ollerup føres tilbage til 1920’erne

1. november 2005
Tip en ven
Print
Ollerup Gymnastikhøjsole Se i stort format
Download billede
Ollerup Gymnastik-højskole

Svømmehallen ligger nedsænket i skolebygningens gårdsplads, og kun taget stikker op over jordoverfladen.

 
Ollerup Gymnastikhøjsole
Ollerup Gymnastik-højskole
Svømmehallen ligger nedsænket i skolebygningens gårdsplads, og kun taget stikker op over jordoverfladen.
Foto: Jørgen Jørgensen
Svømmehallen indenfor Se i stort format
Download billede
Svømmehallen

Svømmehallen på Ollerup Gymnastikhøjskole er udformet som et pompejiansk rum

 
Svømmehallen indenfor
Svømmehallen
Svømmehallen på Ollerup Gymnastikhøjskole er udformet som et pompejiansk rum
Foto: Jørgen Jørgensen
Svømmehallen under ombygningen Se i stort format
Download billede
Svømmehallen

Svømmehallen på Ollerup Gymnastikhøjskole under ombygningen.

 
Svømmehallen under ombygningen
Svømmehallen
Svømmehallen på Ollerup Gymnastikhøjskole under ombygningen.
Foto: Ollerup Gymnastikhøjskole
Danmarks første gymnastikhøjskole, Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn, er i gang med et omfattende restaureringsarbejde, der skal genskabe det historiske skoleanlægs bevaringsværdige kvaliteter. Den unikke indendørs svømmehal bliver ført tilbage til sin oprindelige stand – samtidig med, at den bliver til en moderne og fuldt funktionsdygtig svømmehal. Fonden Realdania støtter projektet med 18 mio. kr.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup var Danmarks første gymnastikhøjskole, da den blev oprettet i 1920. Som sådan har den haft stor betydning for mange af de højskoler, der er kommet til senere. Skolen blev grundlagt af en række ildsjæle - bl.a. den kontroversielle gymnastikpædagog Niels Bukh, og fik fra starten stor international opmærksomhed.

 

Svømmehallen, som blev indviet i 1926, var dengang Skandinaviens første overdækkede svømmehal. Bassinet ligger nedsænket i skolebygningens gårdsplads, og kun taget stikker op over jordoverfladen. Svømmehallen er udformet som et pompejiansk rum og er ligesom skolens andre bygninger tegnet af arkitekt Ejner Mindedal Rasmussen. Han anses for at være blandt de bedste danske fortolkere af den nyklassicisme, som prægede datidens arkitektur. Ved kulturolympiaden i Amsterdam i 1928 blev han præmieret med en sølvmedalje for netop svømmehallen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
 
Direktør Hans Peter Svendler, Realdania, siger om baggrunden for at støtte restaureringsarbejdet. ”Svømmehallen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup er et enestående historisk vidnesbyrd om en særlig europæisk byggetradition, der kun findes ganske få eksempler på i Danmark. Det er vigtigt at bevare og udvikle den til glæde for fremtiden. Set i sammenhæng med det øvrige anlæg udgør svømmehallen en meget vigtig del af vores arkitektoniske kulturarv, og det er vigtigt at den bevares som del af højskolens liv”.

 

Renoveringen af svømmehallen er blot en af brikkerne i det store renoveringsarbejde. Også de øvrige bygninger, det tilstødende parkanlæg og de klassiske skulpturer, der står rundt om det udendørs svømmeanlæg vil blive ført tilbage til den oprindelige stand. Når arbejdet er færdiggjort, er det skolens håb, at der kan gennemføres en fredningssag på det samlede bygningskompleks.

 

Før renoveringsarbejdet kan blive fuldført, mangler der at blive indsamlet penge til at restaurere hovedbygningen. Højskolens forstander, Uffe Strandby, udtaler i den forbindelse: ”Vi har påbegyndt en proces, hvor målet er en moderne funktionel skole, som er restaureret med stor respekt overfor det oprindelige historiske skoleanlæg, som er bevaringsværdigt.


Vi anerkender de æstetiske og kulturhistoriske værdier, som vi forvalter på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og det er med stor glæde, at vi har modtaget donationer fra enkeltpersoner og fonde som Realdania.”

 

Yderligere oplysninger
Forstander Uffe Strandby, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 6324 6403
Projektleder Erik Rykind-Blarke, Realdania, 7711 6666 

 

 

Fakta
Højskolens hovedbygning gennemgik i 1970’erne en renovering, som ødelagde mange af byggeriets arkitektoniske og historiske kvaliteter. Det er bl.a. de synder, den igangværende renovering skal råde bod på. 

Det samlede budget for at genskabe skolens arkitektoniske kvaliteter kommer op på omkring 55 mio. kr.
De øvrige bidragydere til renoveringen er:

Skolekredsen bag Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Tidligere elever fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Ny Carlsberg Fondet
Nykredit
EU
Undervisningsministeriet