Enestående organisk arkitektur præsenteres nu på Bispebjerg Bakke

3. maj 2006
Tip en ven
Print
Bispebjerg Bakke, maj 2006 Se i stort format
Download billede
Bispebjerg Bakke

De krumme mure og det bølgende kobbertag.

 
Bispebjerg Bakke, maj 2006
Bispebjerg Bakke
De krumme mure og det bølgende kobbertag.
Foto: Fotokredit: Peter Willersted
Bispebjerg Bakke, maj 2006 Se i stort format
Download billede
Bispebjerg Bakke

Det nordlige tårn rejser sig mod himlen med sine otte etager.

 
Bispebjerg Bakke, maj 2006
Bispebjerg Bakke
Det nordlige tårn rejser sig mod himlen med sine otte etager.
Foto: Fotokredit: Peter Willersted
Bispebjerg Bakke, maj 2006 Se i stort format
Download billede
Bispebjerg Bakke

Det nordlige tårn rejser sig mod himlen med sine otte etager.

 
Bispebjerg Bakke, maj 2006
Bispebjerg Bakke
Det nordlige tårn rejser sig mod himlen med sine otte etager.
Foto: Fotokredit: Peter Willersted
Et arkitektonisk landmærke har rejst sig på Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvest-kvarter – et byggeri, der bryder med alle gængse forestillinger om, hvordan 135 lejeboliger kan se ud. Byggeriet er formgivet af kunstneren Bjørn Nørgaard, og lige fra begyndelsen har det været hensigten at skabe et lejebyggeri af ypperste håndværksmæssige og arkitektoniske standard. I morgen torsdag 4. maj præsenteres byggeriet ved rejsegildet og fremvisningen af prøvelejligheder.

Bag Bispebjerg Bakke står bygherrerne Haandværkerforeningens Fond og Realdania (gennem datterselskabet Realea) – med Kuben Byggeplandata A/S som rådgiver, NCC Construction Danmark A/S som totalentreprenør, billedhugger Bjørn Nørgaard som kunstnerisk formgiver, Boldsen & Holm som arkitekter og Carl Bro A/S som ingeniører.

 

Enestående former og materialer inde og ude
De 11 huse med 135 lejeboliger slynger sig i organiske former ned over den skrånende grund mellem Lersø Parken og Bispebjerg Hospitals ældste del. Taget er i kobber og formet som en dobbelt-krum DNA-streng, der følger husenes forskellige højder og rejser sig fra tredje til ottende sals højde i byggeriets nordlige ende.

 

Alle lejligheder er overalt præget af svungne former og spændende vinkler, masser af lys, højt til loftet og smukke detaljer. Byggeriets formsprog leder tankerne hen på en arkitekt-legende som Gaudi. Man bor simpelthen i en skulptur.

 

Syv kobbersmede har arbejdet i måneder på taget. Der er fine murværks-detaljer med håndstrøgne sten, gørtlerarbejde designet af Bjørn Nørgaard, specialfremstillede kinesiske kakler, skræddersyede vinduer i jatobatræ, runde badeværelser og meget andet. Materiale- og håndværkskvaliteten er på højeste niveau.

 

Bispebjerg Bakke er et eksempel på det visionære i dansk boligbyggeri. Det peger ind i fremtiden med et klart budskab – nemlig, at der opstår innovation i mødet mellem håndværk og industrialisering, og at man får skabt originale bymiljøer med en stærk identitet ved at integrere kunst og arkitektur.

 

Kunst, arkitektur og håndværk i ny forening
”For os har det været vigtigt at vise, at det gode håndværk fortsat spiller en rolle i det 21. århundrede – og dermed tydeliggøre, at håndværk holder og på langt sigt er økonomisk konkurrencedygtigt med det industrialiserede byggeri,” forklarer Klaus Bonde Larsen, formand for Haandværkerforeningen.
 
”På Bispebjerg Bakke går samspillet mellem kunst, arkitektur, håndværk og teknologi op i en højere enhed som et enestående eksempel på fremtidens kvalitetsbyggeri. Byggeriet bidrager til en vigtig del af Realdanias strategi: At forbedre menneskers levevilkår ved at fremme livskvaliteten gennem det byggede miljø,” fortæller Flemming Borreskov, adm. direktør i Realdania.

 

Yderligere oplysninger
Adm. direktør Flemming Borreskov, Realdania, tlf 7011 6666
Formand for Haandværkerforeningens Fond, Klaus Bonde Larsen, tlf. 3312 2717