Salt og nedlagt kirke bliver til nyt behandlings- og wellness center på Læsø

20. juni 2006
Tip en ven
Print
Vesterø Havnekirke Se i stort format
Download billede
Vesterø Havnekirke

Den nedlagte havnekirke fra 1950erne bygget i traditionel landsbystil

 
Vesterø Havnekirke
Vesterø Havnekirke
Den nedlagte havnekirke fra 1950erne bygget i traditionel landsbystil
Foto: Foto: Heine Pedersen
Læsø Saltsyderi Se i stort format
Download billede
Læsø Saltsyderi

Øens saltudvinding kan dateres tilbage til 1100-tallet

 
Læsø Saltsyderi
Læsø Saltsyderi
Øens saltudvinding kan dateres tilbage til 1100-tallet
Foto: Foto: Heine Pedersen
En nedlagt kirke og naturlige saltforekomster er udgangspunktet for Læsø Kur & Helse – et behandlings- og wellness center primært målrettet psoriasispatienter. Det er Læsø Kommune, der står bag projektet, som har en anlægsøkonomi på 30 mio. kr., hvoraf Realdania finansierer ca. halvdelen.

Læsøs identitet og historie er tæt forbundet med udvinding af øens særlige saltressource. Øens saltudvinding kan dateres tilbage til 1100-tallet, og der drives i dag et saltsyderi på Læsø, som udvinder det kendte Læsø-salt efter de samme metoder som i middelalderen. Forsøg med behandling af psoriasispatienter med restlage fra saltsyderiet har været succesfulde, og det er derfor først og fremmest psoriasispatienter, der er målgruppe for Læsø Kur & Helse.

 

Det skønnes, at potentielt 30-35.000 psoriasispatienter vil kunne have gavn af Læsø Kur & Helses behandlingstilbud. Gruppen rummer ca. 50 børn, der i tilknytning til en behandling på centret vil kunne bruge både øens skole og fritidsordning.

 

Faciliteterne og behandlingsstedets kompetencer vil samtidig blive målrettet andre behandlings- og wellnesstilbud til eksempelvis gigtpatienter, turister og Læsøs faste beboere.

 

Læsø Kur & Helse bliver indrettet i Vesterø Havnekirke – en traditionel landsbykirke, der ligger som et vartegn ved indsejlingen til Læsø, men som ikke har fungeret som kirke siden 2003. Vesterø Havnekirke bliver dermed et demonstrationsprojekt i forhold til genanvendelse af en smuk og traditionel kirkebygning. Kirken skal ved omdannelse til Læsø Kur & Helse suppleres med nybyggeri. Kur og helsecentret omfatter ikke boliger, da det er tanken, at centrets brugere skal bo i Læsøs mange sommerhuse og ferielejligheder, som på den måde aktiveres i en større del af året.

 

Læsø Kur & Helse forankres i en erhvervsdrivende fond med Læsøs borgmester som formand. Fonden bliver ejer af både Læsø Saltsyderi og Læsø Kur og Helse.

 

”Det er en stor glæde for mig, at vi nu får mulighed for at ombygge havnekirken i Vesterø til et unikt behandlings- og wellness center. Jeg er overbevist om, at dette enestående tilbud vil blive til stor gavn for øens gæster, beboere og især patienter med psoriasis”, udtaler Læsøs Borgmester Olav Juul Gaarn Larsen. ”Med den store opbakning og positive interesse der allerede er vist, er jeg heller ikke i tvivl om, at projektet vil være medvirkende til at bevare Læsø som et velfungerende lokalsamfund”. 

 

”Projektet rummer for Realdania mange interessante elementer, dels som demonstrations-projekt i forhold til genanvendelse af en tidligere kirkebygning og dels som et projekt i forhold til at styrke et ø-samfund gennem udnyttelse af regionale naturressourcer”, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, ”Samtidig ser vi en arkitektonisk udfordring i koblingen mellem den traditionelle kirkebygning og et nyt byggeri kombineret med indpasningen i den bymæssige og landskabelige sammenhæng med havet som nærmeste nabo. For Realdania har det endvidere været afgørende, at der foreligger en gennemarbejdet forretningsplan, som udviser et overskud efter en indkøringsperiode på et par år”.

 

Yderligere oplysninger
Borgmester Olav Juul Gaarn Larsen, Læsø Kommune, tlf. 98 49 13 00
Direktør Hans Peter Svendler, Realdania, tlf. 70 11 66 66