Hovedbygningen er opført i nederlandsk renæssancestil og blev delvist ændret til palæstil med store vinduer i 1770.
Se i stort formatDownload billede
Den bygningsmæssige del af projektet tager afsæt i den stærke oplevelse, man får ved at træde ind i laden og dens virvar af bindingsværk.
Se i stort formatDownload billede
Projektets vision er at indrette den store bindingsværkslade, som er importeret fra Norge omkring 1770, til center for sundt samvær. Laden indrettes med sportsbaner, samlingsrum og festlokaler, mens der indrettes soverum, køkken og baderum i en slags selvstændige bygninger inde i ladens store rum.
Ladens konstruktioner frilægges og bevares, og oplevelsen af bygningen vil være et bærende element i både lejrskoleaktiviteter, arrangementer og fremtidigt refugium. Også haven syd for bygningen inddrages. Projektet er en videreudvikling af et konceptprojekt fra 2008, hvis langsigtede mål er at indrette et stressrefugium. Projektet demonstrerer, at man kan skabe en midlertidig aktivitet i bygningerne, mens en fremtidig forretning opbygges. Med respekt for bygningens arkitektur ændres funktionen fra landbrugslade og kornsilo til en ny ramme om mange menneskers fysiske udfoldelse og samvær.
Læs mere om projektet på www.fremtidensherregaard.dk
