Nyt liv på Øster Allé i København
Bedre byrum
Øster Allé er en del af Realdanias kampagne Bedre byrum, hvor visionen er
at styrke og udvikle kvaliteten af danske byrum af mange forskellige typer.
Andre byrum, som allerede er indviet er blandt andet Mellemrummet i
Hundested og Hasle Bakker ved Århus.
Bedre byrum blev igangsat i 2002.
Realdanias samarbejdspartnere er arkitekterne Stig L. Andersson og Jan
Gehl, foruden de enkelte kommuner.
Læs mere på www.bedrebyrum.dk
Yderligere oplysninger
Pressechef Tine Lund
Københavns Kommune
Tlf. 30 60 36 75
Projektleder Rasmus G. Andersen
Københavns Kommune
Tlf. 33 66 32 10
Øster Allé er blevet totalt ombygget. Kørebanen er flyttet til den modsatte side af vejen. Derved er der skabt plads til en bred promenade, som er med til at binde Fælledparken bedre sammen, og som samtidig kan bruges til mange formål. Der er også skabt plads til store og små arrangementer. Ved arrangementer i området kan der skabes plads til ekstra parkering. Desuden er bygget nye fortove og cykelstier, plantet nye træer, og belysningen er udskiftet.
Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard siger om det nye byrum:
”Vi skal have en grønnere hovedstad med flere træer og hyggelige byrum, hvor københavnerne har lyst til at mødes og være sammen. Derfor er jeg rigtig glad for, at Øster Allé nu står færdig. Den nye indretning giver plads til hyggelige gåture og spændende arrangementer. Det glæder jeg mig til at blive en del af.”
Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler siger om indretningen:
”Øster Allé har fået en attraktiv indretning, som stemmer bedre overens med områdets rekreative funktion. Der er skabt bedre plads til bevægelse og udfoldelse i byrummet – og langsom trafik. Nu kan man ikke længere bare drøne igennem med bil.”
Fakta
Bygherre:
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Realdania, der har doneret 24 mio. kr. til projektet, svarende til 50 % af udgifterne.
Hovedrådgiver:
For hovedprojektet: Carl Bro.
For projektforslaget: Moe & Brødsgaard.
Underrådgivere:
For hovedprojektet: GHB Landskab.
For Projektforslaget: Thing & Wainø og Steen Bisgaard.
Entreprenør: Hoffmann.
Anlægsstart: November 2008.
