Mønsterværdig møllevedligeholdelse

16. juli 2012
Se i stort format
Download billede
Stouby Mølle

Stouby Mølle pynter i det flotte landskab

 
Stouby Mølle
Stouby Mølle pynter i det flotte landskab
Foto: Stouby Møllelaug
Se i stort format
Download billede
Stouby Mølle

Stouby Mølle i sommersol

 
Stouby Mølle
Stouby Mølle i sommersol
Foto: Stouby Møllelaug

Yderligere oplysninger

Formand for Stouby Møllelaug, Jens Hvolbæk, tlf. 72 16 72 39


Projektleder i Realdania, Christian Andersen, tlf. 70 11 66 66

Lokale ildsjæle får nu støtte af Realdania til at give den bevaringsværdige Stouby Mølle, der ligger på Falster, en grundig behandling med svensk trætjære.

Stouby Mølle er oprindelig opført i 1750, men blev efter en brand genopført i 1790 og står i dag som et historisk vartegn på egnen. Møllen er en af de sjældne stubmøller og den eneste, hvor et stjernehjul driver 3 kværne. Den er samtidig blandt de bedst bevarede i Danmark. Desuden er den teknisk set den mest veludviklede stubmølle i landet, da man kort efter dens opførsel gik over til den hollandske mølletype.

 

Sydfalster Kommune, i dag Guldborgsund Kommune restaurerede møllen med støtte fra bl.a. Realdania efter den overtog møllen i 1984. I 1987 overdrog kommunen drift og vedli-geholdelse af møllen til Stouby Møllelaug, der sørgede for at afslutte restaureringsarbejdet og gennemføre bestemmelserne i fredningsdeklarationen.

 

Møllen er fuldt funktionsdygtig og fungerer, takket være en samling aktive ildsjæle, som både turistattraktion og som historisk vidnesbyrd i bl.a. lokalhistorisk undervisning. I den forbindelse er møllen åben for offentligheden 4 dage om ugen i sommerperioden.

 

Møllen trænger til en kærlig hånd og får nu en omgang svensk trætjære og er på den må-de et mønstereksempel på møllevedligeholdelse, så den som fredet bygningsarv også fremover kan bruges aktivt og samtidig pryde området som historisk seværdighed.