Vision
Danmarkskortet forandres radikalt i disse år. Den økonomiske vækst koncentreres i de større byer hvorimod landdistrikterne kæmper med afvandring, en bygningsmasse i forfald og mangel på arbejdspladser.
Med Mulighedernes land er det Realdanias ønske at bidrage til at udvikle nye strategier for en positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder.
Mulighedernes land retter fokus mod yderområdernes særlige kvaliteter. Frem for at sigte entydigt på økonomisk vækst, tager Mulighedernes Land udgangspunkt i, at bevare og forbedre de kvaliteter og potentialer, som allerede findes i yderområderne i dag – eksempelvis kulturarv, natur, god plads, fred og ro.
Realdania vil med initiativet medvirke til at sætte fokus på udviklingen i yderområderne, målet er at yderområderne fremover opfattes som et bæredygtigt alternativ med særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder.
Projekt
Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune og Thisted Kommune. Projektet løber fra 2007-2012, og i den periode udvælger og realiserer kommunerne i dialog med borgerne en række konkrete projekter, der skal demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer.
Læs mere om demonstrationsprojekterne under Baggrund
Erfaringer og viden fra demonstrationsprojekterne i de tre kommuner samles i et tværgående spor, som indebærer metodeudvikling, analyse, evaluering og kommunikation.
Seneste status
Projektet er nu afsluttet og erfaringerne er samlet i publikationerne:
Publikationerne kan bestilles hos HWI@realdania.dk, eller downloades her på siden.