Vandet er Kokkedals fremtid

22. august 2012
Se i stort format
Download billede
Forslag 2

Forslag 2 ser dette fremtidsscenarie for Usserød Å som rekreativt område med et aktivt byliv.

 
Forslag 2
Forslag 2 ser dette fremtidsscenarie for Usserød Å som rekreativt område med et aktivt byliv.
Foto: Schønherr A/S, BIG og Rambøll Danmark A/S
Se i stort format
Download billede
Forslag 5

Forslag 5 vil lade byrummene tage udgangspunkt i forskellige vejrfænomener og derigennem skabe varieret byliv.

 
Forslag 5
Forslag 5 vil lade byrummene tage udgangspunkt i forskellige vejrfænomener og derigennem skabe varieret byliv.
Foto: ORBICON A/S, SLA, Henning Larsen Architects og CIA, Center for Idræt og Kultur

Overblik over processen

Forprojekt (juni - nov. 2011)
Analyser, forundersøgelser og borgerinddragelse på stedet i form af interviews mv. Processen har udviklet grundlaget for den efterfølgende tværfaglige rådgiverkonkurrence.

Etablering af dobbeltprofil (okt. 2011 – sommer 2012)
Fredensborg Kommune igangsatte i oktober 2011 etableringen af et dobbeltprofil langs Usserød Å, der giver åen mulighed for at brede sig kontrolleret, når vandstanden stiger. Anlægsarbejderne er afsluttet og dobbeltprofilet blev indviet d. 18. august 2012 med en fest på Broengen for alle borgere.

Etablering af dige (forår 2012 – sommer 2012)
Fredensborg Kommune igangsatte i maj 2012 etableringen af et dige langs dele af Usserød Å.  Anlægsarbejderne er afsluttet og blev indviet d. 18. august 2012.

Tværfaglig rådgiverkonkurrence (april – dec. 2012)
Første fase af konkur¬rencen løb fra d. 24. april til 14. august 2012 og anden fase løber fra d. 19. september til 10. december 2012, hvor det endelige resultat offentliggøres.

Udstilling og debat af projekterne mellem 1. og 2. fase
Alle de indkomne forslag i konkurrencens første fase udstilles i Kokkedal fra d. 22. august til d. 13. september 2012 hvor der også er mulighed for at debattere projekterne samt deltage i en række aktiviteter.

Realisering af vinderprojekt (medio 2013 ->)
Det forventes, at vinderprojektet vil blive viderebear¬bejdet og behandlet frem til sommeren 2013, hvorefter realisering kan påbegyndes.

Sådan kommer du videre

Læs mere om projektet i Kokkedal

Yderligere oplysninger

Fredensborg Kommune

- Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
- Formand for Plan- og Klimaudvalget, Lars Simonsen (B), tlf. 27 36 56 68
- Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen, tlf.: 72 56 59 50

Realdania

- Direktør Hans Peter Svendler, tlf. 70 11 66 66

Lokale og Anlægsfonden

- Direktør Torben Frølich, tlf.: 32 83 03 30 eller tlf.: 21 29 68 56

Boligorganisationerne

- Administrerende direktør Bent Frederiksen, Boligselskabet 3B
- Byggechef Per Bro, Boligforeningen 3B, tlf.:  51 16 69 12
- Projektleder Mette Nellemann, Boligforeningen 3B, tlf.: 33 18  62 71
- Organisationsbestyrelsesformand Marianne Lundberg Andersen, Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal, tlf.: 28 12 33 73
- Forvaltningsdirektør Lars Lehmann, Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v. Boligkontoret Danmark, tlf.: 23 45 19 95

Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset af grøn beplantning? Eller skal bydelen i stedet udvikles hen imod en fremtid med naturstier, vådenge og byrum, hvor vandet bruges til at skabe sammenhold og aktiviteter for borgerne? I dag blev det afsløret, hvilke to projekter dommerkomitéen har udpeget til at gå videre til 2. fase af konkurrencen om at skabe Danmarks største samlede klimatilpasningsprojekt i Kokkedal i Nordsjælland til 118 mio. kroner. Samtidig åbnes en udstilling med projekterne, som skal danne ramme om den lokale debat i Kokkedal.

Projektområdet er 69 ha og ligger langs Usserød Å, der gik over sine bredder i 2010 efter et voldsomt skybrud. Der bor ca. 1800 mennesker i området, der er karakteriseret ved almene boliger, et indkøbscenter, en stor folkeskole og store grønne arealer både centralt og langs åen. De to konkrete løsningsforslag viser hver deres kreative bud på nytænkende og visionær klimatilpasning, som kan skabe en mere sammenhængende og socialt bæredygtig forstad.

De to forslag, der er gået videre i konkurrencen, er i vilkårlig rækkefølge:

Den blågrønne haveby – projektforslag 2.
Kokkedal går nye veje – projektforslag 5

De 2 finaleteams er:


Schønherr A/S
BIG
Rambøll Danmark A/S Danmark, Aarhus og København
Danmark, København


ORBICON A/S
SLA,
Henning Larsen Architects,
CIA, Center for Idræt og Kultur v/ René Kural Danmark, Roskilde
Danmark, København

Danmarks største klimatilpasningsprojekt er et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Realdania med støtte fra Lokale og Anlægsfonden samt de to almene boligorganisationer Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/Boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B. Den samlede økonomi er 118 mio. kroner, og projektet går ud på at forene klimasikring af Usserød Å med byudvikling i Kokkedal.

Visionen er at vise, hvordan lokal håndtering af regnvand og oversvømmelser kan kombineres med at skabe rekreative værdier og nye aktive steder, hvor borgere kan mødes.

Dommerkomitéen er sammensat med repræsentanter fra alle projektets parter samt 3 fagdommere (landskabsarkitekt, byplanarkitekt og ingeniør), desuden er professor Marina Bergen Jensen rådgiver for dommerkomitéen.

Formand for dommerkomitéen og Fredensborg Kommunes Plan- og Klimaudvalg Lars Simonsen siger:

”De to projekter, som vi har valgt til at gå videre til 2. fase af konkurrencen viser begge kreative og spændende bud på, hvordan vandet kan håndteres og nye mødesteder kan se ud i Kokkedal. Uanset hvilket projekt der ender med at vinde konkurrencen, så er der allerede en sikker vinder: Det er Kokkedal og borgerne i byen, som kan se frem til, at bydelen får et gevaldigt løft.  Nu glæder jeg mig til at høre netop borgernes syn på løsningerne, inden vi i dommerkomitéen indleder en forhandling med hvert enkelt team, så vi i sidste ende får den løsning, der passer bedst til byen og dens borgere.”  


Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler, siger:

”De to forslag, der nu går videre i konkurrencen, rummer begge perspektivrige bud på opgaveløsningen i deres idémæssige udgangspunkt. Nu får begge teams mulighed for at arbejde videre med deres forslag og yderligere konkretisere, hvordan man med nytænkning og kreativitet kan vise nye veje i Kokkedal i forhold til, hvordan et klimatilpasningsprojekt ikke blot kan fungere som løsning på en akut klimamæssig udfordring, men også kan skabe en rekreativ og social merværdi i en typisk forstad.”


Direktør i Lokale og Anlægsfonden, Torben Frølich:

”De to valgte finaleteams repræsenterer spændende og udfordrende tankegange, som kan gøre dette til et projekt af høj arkitektonisk kvalitet. Begge finaleteams har samtidig den ”robusthed”, der gør, at der er en solid og sikker grund for de kreative tiltag, der skal til, når man udvikler et nødvendigt og teknisk anlæg til også at være et samlingssted for bevægelse og kultur.”

Projektleder i Boligforeningen 3B, Mette Nellemann:

”De to forslag, der er valgt ud, indeholder begge god mulighed for aktivitet og er en god start på dialogen med borgerne. Det bliver spændende at høre, hvad ikke mindst beboerne i vores afdeling Egedalsvænge mener. Afdelingen ligger centralt i området, og hele projektet bliver et yderligere bidrag til det løft, området får med renoveringen af bebyggelserne og udeområderne. Jeg glæder mig meget til at følge projektet videre frem i samarbejde med afdelingens bestyrelsen.”

Marianne L. Andersen, organisationsbestyrelsesformand Ab Hørsholm Kokkedal:

”For boligområderne og beboerne i Kokkedal er det fantastisk positivt at være midtpunkt for kreative og nytænkende forslag til, hvordan vores boligområder og udearealer kan udvikles samtidig med en håndtering af de stigende vandmængder indtænkes”.



Udstilling og aktiviteter danner ramme om den lokale debat

Den udstilling, der er åbnet i dag i lokalerne Egeparken – Holmegårdsvej 1B i Kokkedal, viser alle de fire projekter i konkurrencen. Udstillingen skal danne ramme om tre intense uger, hvor borgere i alle aldre inviteres til at give deres mening om de to projekter, der er gået videre i konkurrencen.

Borgerne kan også deltage i debatten digitalt via projektets hjemmeside, som man fx kan finde ved at scanne de QR-koder, der findes på plakater om projektet i lokalområdet. Borgenes bud vil indgå som bilag i konkurrencens anden fase, således at de konkurrerende teams og dommerkomitéen kan tage højde for borgernes forslag.

Udstillingen i Egeparken er åben alle hverdage fra den 22. august til den 13. september (se åbningstider og program for aktiviteter i udstillingsperioden på projektets hjemmeside), hvorefter anden fase af konkurrencen påbegyndes.  2. fase løber fra d. 19. september til 10. december 2012, hvor det endelige resultat offentliggøres.

Se finaleprojekterne, dommerbetænkningen og programmet for debatperioden ved at klikke ind på www.fredensborg.dk/kokkedal, hvor du også kan læse mere om hele projektet. 

Illustrationer fra de to vinderprojekter kan rekvireres hos pressekoordinator Thomas Hag på thag@fredensborg.dk