PROJEKTANSVARLIG
- Eske Møller
- esm@realdania.dk
PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Østjylland
- Støttebeløb:
- 58 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2008
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2012
- Partnere:
- Århus Kommune
- Website:
- godsbanen.dk
Vidste du, at...
de to godshaller bag godsbanegårdens hovedbygning har forskellig størrelse. Hallerne er bygget til at lagre henholdsvis import- og eksport-gods. Og fordi vi før i tiden eksporterede flere varer, end vi importerede, er importhallen kortere.
Heine Pedersen
Vision
Sammenhæng og liv er kodeord for udviklingen af godsbanearealet i Århus. Med projektet er det målet at skabe en ny bydel midt i Århus, som kan tilføre området mere liv og skabe større sammenhæng mellem nogle af byens kendteste områder.
Samtidig vil projektet sikre, at en vigtig del af byens industrihistoriske rødder, selve Godsbanegården, bliver genanvendt og får nyt liv som kulturelt samlingssted.
Projekt
Godsbanearealet i Århus skal omdannes til en ny bydel med både boliger og erhverv. Det er visionen at bydelen bliver en ny "byport" til Musikhusområdet fra vest, blandt andet ved at understøtte og færdiggøre aksen fra Rådhuset og Musikhuset gennem Scandinavian Center. Projektet skaber samtidig en kobling mellem Musikhusområdet og området omkring Den Gamle By, Ceres-grunden samt Botanisk Have.
Centrum for den nye bydel bliver den gamle godsbanegård, der skal indrettes til et produktionscenter for kulturelle formål.
Projektet begynder med en analysefase, og efterfølges af en arkitektkonkurrence, som skal give konkrete forslag til, hvordan godsbanegården kan udnyttes, og hvordan den nye bydel skal se ud.
Et team bestående af totalentreprenør Hans Ulrik Jensen A/S, arkitekterne 3XN, Exners tegnestue, NORD arkitekter aps og ingeniørfirmaet Søren Jensen har vundet arkitektkonkurrencen om byudvikling og ombygning af Godsbanen.
Seneste status:
Der var første spadestik på projektet den 25. november 2010.
