PROJEKTANSVARLIG
- Astrid Bruus Thomsen
- abt@realdania.dk
PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Landsdækkende
- Støttebeløb:
- ca. 100 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2011
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2016
- Partnere:
- AlmenNet og Boligselskabernes Landsforening
En opgradering af udendørsarealerne og bedre fællesfaciliteter skal være med til at styrke livet i de almene boligområder. Foto: Leif Tuxen.
Vision
Bedre boligsociale rammer giver bedre mulighed for en positiv udvikling af de almene boligområders kvaliteter og ressourcer, omdømme og ikke mindst beboernes oplevelse af at bo godt og trygt.
Projekt
Realdania er gået sammen med AlmenNet og Boligselskabernes Landsforening om en kampagne, der skal bidrage til at nytænke de fysiske rammer for det sociale liv i almene boligbebyggelser.
Kampagnen sætter blandet andet fokus på:
-
gode fællesfaciliteter, som er for alle typer beboere – både aldersmæssigt, socialt og etnisk.
-
en bedre kobling mellem de almene boligområder og de byområder, der ligger uden om og en opgradering af udendørsarealerne, så de i højere grad indbyder til bevægelse, ophold og fællesskab.
-
nye funktioner til de mindre indkøbs- og lokalcentre, eksempelvis som motions- og foreningslokaler eller lokale hjemmearbejdspladser.
Der vil i løbet af de næste fem år blive igangsat to-tre udbudsrunder, hvor boligorganisationer og kommuner kan søge støtte og medfinansiering til ”Den specielle idé” – mindre projekter, som eksempelvis kan være igangsat af lokale ildsjæle – og ”Demonstrationsprojekter” – større projekter, hvor kommune eller boligorganisation selv bidrager med 50 procent af finansieringen.
I forbindelse med udbudsrunderne bliver der afholdt forskellige arrangementer for de involverede boligorganisationer og rådgivere. Der hentes inspiration fra eksisterende gode eksempler, og erfaringer og resultater fra kampagnens projekter vil blive formidlet på en hjemmeside og i en afsluttende publikation.
