PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Midtjylland
- Støttebeløb:
- 1.925.000 kr.
- Påbegyndt:
- 2006
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2008
Struer Museum, Struer Statsgymnasium og Struer Erhvervsskole vender i bogstaveligste forstand ryggen til hinanden. Området mellem de tre institutioner har baggårdspræg og er på nuværende tidspunkt hverken funktionelt eller arkitektonisk velfungerende.
Klemt inde mellem de tre omgivende institutioner gemmer sig en kulturhistorisk perle: Forfatteren Johannes Buchholtz’ hus fra 1911. Huset var et samlingssted for Limfjordens digtere, herunder Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Johan Skjoldborg, Johannes V. Jensen. Huset indgår i dag som en del af Struer Museum og rummer nogle af Danmarks bedst bevarede interiører fra 1920’erne og 1930’erne.
I forbindelse med udvidelse af Statsgymnasiet og byggeri på museet, har man på Struer Museums initiativ indledt projektet, Campus Struer, der skal omdanne området mellem de tre institutioner til et fælles kulturmiljø for både elever, gæster og medarbejdere på museet.
Projektet skal snarest muligt udvikles i samråd med områdets institutioner og brugere samt en rådgivende arkitekt.
