PROJEKTANSVARLIG
- Karen Skou
- ks@realdania.dk
PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Fyn
- Støttebeløb:
- 10 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2010
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2012
- Partnere:
- Faaborg-Midtfyn Kommune
Pressemeddelelser
18. marts 2011:
Faaborg Havnebad bliver en multifunktionel badebro med flere fingre
15. september 2010:
Ny prækvalifikation for havnebad i Faaborg
2. september 2010:
Fire hold skal komme med bud på Faaborgs nye havneaktiviteter
15. juni 2010:
Faaborg Havnebad kommer til at ligge centralt i byen ved byens havnepark og tæt på lystbådehavnen. Det giver optimale muligheder for, at tiltrække besøgende fra byens opland og det øvrige Fyn Illustration: Julien De Smedt Architects, KLAR – kontor for landskab og arkitektur, Sloth Møller, Esbensen og Creo Arkitekter A/S.
Faaborg får i 2012 et nyt havnebad. Havnebadet er et af fire større projekter, som indgår i Masterplan Faaborg, en plan der skal fremme Faaborgs udvikling som en by, det er attraktivt at slå sig ned, og som turister gerne vil besøge.
Havnebadet kommer til at ligge centralt i byen ved byens havnepark og tæt på lystbådehavnen. Badet skal kunne bruges både sommer og vinter og skal rumme trygge badefaciliteter for de mindre børn, et bassin med udspring til større børn og voksne samt omklædnings- og saunafaciliteter. Havnebadet vil også rumme muligheder for forskellige former for vandsportsaktiviteter som f.eks. vandpolo og kajakpolo.
Faaborg by har et helt særligt bymiljø, og havnebadet bliver derfor udformet under hensyn til købstadens og øhavets kvaliteter. Havnebadet er tænkt et nyt vartegn i byen og skal fungere som et moderne og respektfyldt modspil til byens historiske kvaliteter.
Det nye havnebad åbner mulighed for sport, leg og udendørs aktiviteter og gør det lettere og mere attraktivt at få motion og styrke sin sundhed. Målet er, at havnebadet kan være med til at skabe aktivitet og livskvalitet for et bredt udsnit af borgerne i Faaborg såvel som for byens turister.
Det nye Faaborg Havnebad bliver realiseret i et partnerskab mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Realdania. Realdania bidrager med 10 mio. kr. og Faaborg-Midtfyn Kommune med 5 mio. kr.
Et team bestående af Julien De Smedt Architects, KLAR – kontor for landskab og arkitektur, Sloth Møller, Esbensen og Creo Arkitekter A/S skal tegne Faaborgs nye havnebad. Teamet blev i marts 2011 udpeget som vindere af arkitektkonkurrencen. Læs mere i pressemeddelelsen fra den 18. marts
Havnebadet ventes at være klar til åbning, når badesæsonen starter i 2012.
