PROJEKTANSVARLIG
- Astrid Bruus-Thomsen
- abt@realdania.dk
PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Landsdækkende
- Støttebeløb:
- 750.000 kr.
- Påbegyndt:
- 2010
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2012
- Partnere:
- Naturstyrelsen, Aalborg Kommune, Brøndby Kommune, Horsens Kommune og Kerteminde Kommune
Lyngby er en af de forstæder, der bliver sat fokus på med Forstædernes Tænketank. Foto: Leif Tuxen
Over halvdelen af Danmarks befolkning bor, arbejder eller færdes dagligt i forstæderne. Ikke desto mindre har forstæderne i en årrække stået i skyggen af bl.a. gamle erhvervsområder og havne, når byplanlæggere og investorer har valgt projekter.
For at give forstæderne mere fokus er Naturstyrelsen og Realdania gået sammen om at etablere Forstædernes Tænketank, der frem til 2012 skal se på forstædernes udfordringer og på de potentialer, der ligger i at skabe bæredygtige forstæder. Tænketanken skal blandt andet arbejde med problemstillinger vedrørende boliger, transport og friluftsliv og beskæftige sig med forstadens udfordringer og muligheder inden for økonomi, klima og miljø.
Tænketanken består af en bred vifte eksperter fra universiteter, myndigheder og det private erhvervsliv og er ledet af professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitektskole.
Aalborg Kommune, Brøndby Kommune, Horsens Kommune og Kerteminde Kommune deltager med konkrete projekter, der giver input til arbejdet i tænketanken.
Tænketankens arbejde vil munde ud i en rapport, der beskriver udfordringer og muligheder i forbindelse med at skabe mere bæredygtige forstæder. Rapporten udkommer efter planen i marts 2012.
Miljøministeriet og Realdania bidrager hver især med 750.000 kr. til projektet. Hver kommune bidrager med minimum 100.000 kr. til projektet.
