Han Herred Havbåde

28. april 2011
Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Nordjylland
Støttebeløb:
7 mio. kr.
Påbegyndt:
2008
Afsluttet/forventet afsluttet:
2011
Partnere:
Nordea Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Foreningen Han Herred Havbåde, Vækstforum Nordjylland, Jammerbugt Kommune.
Website:
Han Herred Havbådes hjemmeside

Det gode liv ved kysten

Nogle kilometer længere nede ad Vestkysten, i Klitmøller, samarbejder Realdania med Thisted Kommune om et projekt, der støtter op om de unikke muligheder, kysten giver.

Læs om "Det gode liv ved kysten"

Film

/upload/_projekter/han herred havbåde/hanherred_videothumb.png  
Den gamle kystlandingsplads er blevet genetableret og et nyt bådebyggeri opført ved Slettestrand i Jammerbugten. Dermed er der skabt nyt liv i havklitterne, samtidig med at stedets bådebyggerkunst og unikke kulturmiljø bliver bevaret og formidlet.
Han Herred Havbåde Kystkulturcenteret ved Slettestrand sikrer, at en tusind år gammel fiskerkultur bliver bevaret og ført videre. Samtidig har lokalområdet fået et mødested og en attraktion, der kan tiltrække besøgende udefra.

Han Herred på Jyllands nordvestkyst er hjemsted for landets sidste store kystlandingsplads. Her har man i hundredvis af år manøvreret de klinkbyggede fartøjer mellem revlerne og landet dem oppe på strandbredden.

 

For at bevare stedets kulturmiljø og for at sikre det traditionelle bådebyggerhåndværk har lokalbefolkningen stiftet Foreningen Han Herred Havbåde. Foreningen har taget initiativ til at genetablere kystlandingspladsen på Slettestrand og opføre Han Herred Havbådebyggeri og Kystkulturcenter.

 

Projektet omfatter etablering af et nyt bådebyggeri, der fungerer som et åbent værksted, og et bådehus, som fortællerhistorien om fiskeri, håndværk og byggeskik ved Danmarks kyster og giver lokale og turister mulighed for friluftsoplevelser. Derudover er fiskepakhuset og det forfaldne spilanlæg blevet renoveret.

 

Kystkulturcenteret er et kvalitetsbyggeri i tråd med den lokale byggeskik. Byggeriet henter inspiration i kystens kulturarv og er indpasset i havklitterne.

 

Etableringen af kystkulturcenteret er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden, Realdania, Vækstforum Nordjylland samt Jammerbugt Kommune. Derudover er flere delaktiviteter støttet af en række fonde og sponsorer.

 

Seneste status:
Han Herred Havbådebyggeri og Kystkulturcenter blev indviet 30. april 2011.

Læs mere i pressemeddelelsen fra 28. april 2011