PROJEKTANSVARLIG
- Astrid Bruus Thomsen
- abt@realdania.dk
PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Hovedstaden
- Støttebeløb:
- 30 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2009
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2015
- Partnere:
- Frederiksberg Kommune
- Website:
Det hollandsk/danske team MVRDV/ADEPT har med deres forslag "Flintholm Spark" vundet projektkonkurrencen om at tegne det nye kultur- og bevægelseshus. Illustration: MVRDV / ADEPT Architects
Vision
Mangfoldighed og sundhed er kodeord for det nye kultur- og bevægelseshus.
Ved at samle sundhed, bevægelse og kultur skal huset tiltrække alle uanset
alder og social baggrund, og inspirere til en aktiv og sund livsstil.
Projekt
Frederiksberg Kommune og Realdania er gået sammen om at realisere et kultur- og bevægelseshus i den nye bydel ved Flintholm Station på Frederiksberg. Det 6000 kvadratmeter store hus bliver delt op i forskellige aktivitetszoner med plads til både sport og leg, kunstoplevelser og fordybelse.
Kultur- og bevægelseshuset skal nå ud også til dem, som normalt ikke bruger byens idrætstilbud, og det bliver indrettet, så det kan rumme idræt, som ikke nødvendigvis er organiseret i foreninger. Det er også tanken, at huset skal danne rammen om eksperimenterende nutidskunst og anderledes kulturaktiviteter, som traditionelle gallerier og udstillingsrum kan have svært ved at rumme.
Bæredygtighed er et centralt element i kultur- og bevægelseshuset. Der bliver eksperimenteret med nulenergiløsninger i byggeriet, projekteringen bliver miljørigtig, og husets energiforbrug bliver begrænset mest muligt. Samtidig bliver bæredygtighed tænkt ind i husets udformning og aktiviteter, så brugerne af huset bliver gjort bevidste om bæredygtighed og energiforbrug.
Kultur- og bevægelseshuset understøtter udviklingen i Flintholm, der i disse år er under forvandling fra et lidt overset sted i byen til et mangfoldigt og levende bykvarter. Det er tanken at huset skal tilføre Flintholmområdet en attraktion.
Seneste status
Den 24. juni 2010 blev den endelige vinder af projektkonkurrencen om at tegne Kultur-og Bevægelseshuset offentliggjort. Det blev det hollandsk/danske team MVRDV/ADEPT. En enig dommerkomite har udpeget det internationale team og deres forslag ”Flintholm Spark” som vinder af konkurrencen om det kommende bevægelseseksperimentarium i Flinholm. Læs mere om konkurrencen

