PROJEKTANSVARLIG
- Carsten Kjær Sørensen
- cks@realdania.dk
PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Nordsjælland
- Støttebeløb:
- 213 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2004
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2012
- Partnere:
- Helsingør Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen
- Website:
Vidste du, at...
Kronborg er det ene af tre danske monumenter, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. De andre er Roskilde Domkirke og Jelling-monumenterne
Jeppe Aagaard Andersen
Projekt:
Landskabsprojektet omfatter flere elementer, som samlet vil skabe et nyt indtryk af både Helsingør og Kronborg – ikke mindst set fra søsiden. Borg og by vil komme til at fremstå i større harmoni, samtidig med at Kronborg som monument vil blive fremhævet og nærme sig tidligere tiders pragtudtryk som søbefæstning, fordi der bliver skabt åbent rum om monumentet. Selve byen bliver åbnet mod vandet, som et moderne kulturcentrum omkring et internationalt vartegn.
Blandt elementerne i Kulturhavn Kronborg er:
-
Ny ravelin og åbent Kronborg: I Kronborgs oprindelige fæstningsværk rakte en ravelin – Von Scholtens Ravelin – ud i havnebassinet og understregede kronværket, slottets ydre fæstningsværk. Ravelinen var omtrent magen til Württembergs Ravelin, som man i dag passerer på vej til Kronborg. Von Scholtens ravelin er gået tabt, men skal nu genskabes, ikke som en historisk rekonstruktion, men i en arkitektonisk nyfortolkning – dog med samme ydre afgrænsning som den oprindelige. På denne måde vil den ny ravelin både understrege stedets historiske betydning og sætte det i en nutidig sammenhæng. Ravelinen bliver på 4.500 m² og skal bruges til rekreative formål. To gangbroer skal forbinde øen med den nye værftsplads mod nordvest og Nordre Mole mod sydøst.
En stor del af værftshalvøen imellem byen og slottet bliver fjernet, så der opstår en stor åben vandflade med frit udsyn til og fra slottet. -
Ny Værftsplads: Midt mellem borg og by – på det gamle værftsareal – skabes en ny plads, som skal bidrage til en bedre sammenhæng og forbindelse mellem bykerne, værftsområde og Kronborg. Værftspladsen får et så stort areal, at den kan bruges til meget store arrangementer.
-
Nye kajanlæg: For yderligere at åbne byen mod vandet bliver der etableret nye kajanlæg mellem værft og by – hele vejen langs Havnegade samt foran Wiibroes Plads og den nye Værftsplads.
-
Genskabt voldanlæg: Voldanlægget vest for Kronborg. skal genskabes, så der igen kommer vand op ad de gamle volde.
Landskabsprojektet er et af fire selvstændige projekter, der samlet skal revitalisere området. De øvrige projekter er: Kulturværftet i tre af skibsværftets bygninger (Helsingør kommune). En styrkelse af slottet som kulturelt kraftcentrum med flere aktiviteter og bedre faciliteter (Slots- og Ejendomsstyrelsen). Og et nyt Handels- og Søfartsmuseum under terræn i Dok 1.
Seneste status:
Den 18. september 2008 blev første spadestik taget til Kulturhavn Kronborg.
