Landsbyhuset i Gyrstinge

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Vestsjælland
Støttebeløb:
2,5 mio. kr.
Påbegyndt:
2008
Afsluttet/forventet afsluttet:
2010
Partnere:
Fonden Landsbyhuset Gyrstinge, Lokale- og Anlægsfonden, CEBRA a/s, Kjær & Lassen A/S
Website:
Landsbyhuset Gyrstinge
Et nytænkende landsbyhus i Gyrstinge ved Ringsted kombinerer idrætshus, lokalt forsamlingshus og landsbyvandrehjem.
Skitseforslag til Landsbyhuset Skitseforslaget til Landsbyhuset i Gyrstinge. Skitse: CEBRA a/s arkitekter

En gruppe lokale ildsjæle i landsbyen Gyrstinge ved Ringsted er gået sammen om at skabe et nyt samlingssted i byen.

 

Landsbyhuset nytænker det traditionelle forsamlingshus og kommer ikke alene til at danne rammen om fest- og foreningslokaler. Her bliver plads til både en multihal med mobilscene til teaterforestillinger, forsamlingshuslokale til brug for sociale og kulturelle arrangementer, dans, yoga og filmforevisning, fitnessrum, legeområde, mødelokaler og kontorfællesskaber, café samt et mindre ”vandrehjem” med mulighed for overnatning for festdeltagere og cykelturister.

 

Det ca. 1.500 kvadratmeter store landsbyhus kommer i sin arkitektur til at udfordre den gængse halbebyggelse til sport og idræt. Huset opføres i moduler, der indbyder til fleksibel brug, og som arkitektonisk kan brydes op i skæve vinkler og afsnit.

 

Landsbyhuset er tænkt som et eksempel på et nyt samlingssted for landsbyen beboere – på tværs af alder, køn og interesser. Med sit brede udbud af aktiviteter vil huset favne alle aldersgrupper og inspirere til at bevæge sig og bruge husets idrætstilbud. Det gælder også de borgergrupper, for eksempel de ældre, der normalt ikke bruger eller har deres gang i landsbyens idrætshal.