Mulighedernes Land

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
105 mio. kr.
Påbegyndt:
2007
Afsluttet/forventet afsluttet:
2012
Partnere:
Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune,Thisted Kommune
Website:

Bog: Trods dårlige odds

25 historier fra ti europæiske lande, hvor det trods dårlige odds er lykkes at skabe positiv udvikling i yderområder.

Download  bogen "Trods dårlige odds - international inspiration til danske yderområder" (PDF, 11 MB)

Film om Mulighedernes Land på Lolland

Film om Mulighedernes Land på Lolland
I samarbejde med Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholm Kommune sætter Realdania med "Mulighedernes Land" fokus på nye, bæredygtige veje til en positiv udvikling i landdistrikterne og landsbyerne i Danmarks yderområder.
Mulighedernes land Fra cykelruten ved Pederstrup Gods på Lolland. Foto: Jørgen Jørgensen

Vision:

Danmarkskortet forandres radikalt i disse år. Den økonomiske vækst koncentreres i de større byer hvorimod landdistrikterne kæmper med afvandring, en bygningsmasse i forfald og mangel på arbejdspladser.

 

Med Mulighedernes land er det Realdanias ønske at bidrage til at udvikle nye strategier for en positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. Mulighedernes land retter fokus mod yderområdernes særlige kvaliteter. Frem for at sigte entydigt på økonomisk vækst, tager Mulighedernes Land udgangspunkt i, at bevare og forbedre de kvaliteter og potentialer, som allerede findes i yderområderne i dag – eksempelvis kulturarv, natur, god plads, fred og ro.

 

Realdania vil med initiativet medvirke til at sætte fokus på udviklingen i yderområderne, målet er at yderområderne fremover opfattes som et bæredygtigt alternativ med særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder. 


Projekt:

Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune og Thisted Kommune. Projektet løber fra 2007-2012, og i den periode udvælger og realiserer kommunerne i dialog med borgerne en række konkrete projekter, der skal demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer.

Læs mere om demonstrationsprojekterne under Baggrund


Erfaringer og viden fra demonstrationsprojekterne i de tre kommuner samles i et tværgående spor, som indebærer metodeudvikling, analyse, evaluering og kommunikation.


Seneste status:

I juni 2008 vedtog de tre kommuner, hvilke demonstrationsprojekter der skal realiseres. Projekterne bliver realiseret i løbet af fire år frem til 2012.