Renæssancehavnen i Kerteminde

Tip en ven
Print

PROJEKTANSVARLIG

Anne-Mette Gjeraa
ag@realdania.dk

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Fyn
Støttebeløb:
15 mio. kr
Påbegyndt:
2011
Afsluttet/forventet afsluttet:
2013
Partnere:
Kerteminde Kommune
Renæssancehavnen i Kerteminde skal gøres fri af trafikken og blive omdrejningspunkt for byens kulturhistoriske og arkitektoniske identitet.
Renæssancehavnen i Kerteminde

I Kerteminde kan hele havnehistorien fra middelalderen og frem til i dag – som et af de få steder i Danmark – tydeligt aflæses i klare, historiske lag. Fra middelalderbyens fjordfiskeri over renæssancehavnens større skibe og handel med den bagvedliggende by, der blomstrede og havde sin storhedstid i 1500-1600-tallet. I dag er havnen imidlertid adskilt fra byen af en befærdet vej, cykelstier og parkeringspladser, der udgør en næsten ufremkommelig mur mellem købstaden og vandet.

 

Genetablering af samspil mellem byen og havnen
Projektet, der gennemføres i et samarbejde mellem Kerteminde Kommune og Realdania, går ud på at gentænke og forbedre trafikforholdene og fremme tilgængeligheden til vandet. Med et sammenhængende rekreativt byrum bliver der skabt et fornyet samspil mellem byen og havnen, og området kan igen blive omdrejningspunkt for et aktivt byliv.
 
Som levende kulturarv bliver Havneområdet gjort til en synlig, kulturhistorisk indgang til byen, der som byens vartegn og indgangsportal vil styrke Kerteminde som bosætnings- og turistby.

 

Totalentreprisekonkurrence
Projektet sættes i gang med en totalentreprisekonkurrence, hvor i første omgang fem landskabsarkitekter blive udvalgt til den videre konkurrence.

 

Efter planen skal det færdige renæssancehavn-område stå færdigt til indvielse i forbindelse med Kertemindes 600-års jubilæum i 2013.