Børn bygger Bolig

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Storkøbenhavn
Støttebeløb:
1.500.000 kr.
Påbegyndt:
2005
Afsluttet/forventet afsluttet:
2006
Dansk Arkitektur Centers børneudstilling ”Børn bygger bolig” er finansieret af Realdania og er målrettet undervisningsbrug for skolebørn fra 1. – 5. klasse.

Dansk Arkitektur Center giver børnene magten over boligindretningen på udstillingen Børn Bygger Bolig. Hensigten er at give børn en interesse for at udforske og lege med de fysiske omgivelser.

 

På udstillingen får børnene lov til at afprøve arkitektens verden, ved først at udvikle en idé og skabe en model for dernæst at bygge og indrette en bolig i fuld størrelse på udstillingens byggeplads.

 

Udstillingen består af flytbare vægge og moduler, og børnene skal tage stilling til placering af borde, lamper, stole, lyssætning og meget mere. På den måde vil de opleve, at når møblerne flyttes rundt, så ændrer rummet sig.

 

Dansk Arkitektur Center udgiver en børnebog om arkitektur som opfølgning til udstillingen. Bogen viser børn og voksne, hvordan man bor og bygger i andre lande, hvorfor arkitekturen ser ud, som den gør, og hvordan den er med til at skabe rammer for, hvordan man lever.

 

Udstillingen ”Børn bygger bolig” vises fra den 25. februar til den 22. oktober 2006.