Betonteknologi CRC

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
365.000 kr.
Påbegyndt:
2002
Afsluttet/forventet afsluttet:
2004
Arkitektskolen i Aarhus vil gennemføre et forskningsprojekt om ny betonteknologi, Compact Reinforced Composite.  Realdania støtter tiltaget med 365.000 kr.

Forskningsprojektet har til hensigt at undersøge mulighederne for at anvende en ny betonteknologi, Compact Reinforced Composite (CRC), i byggeriet.


CRC-beton har større styrker og stivheder end konventionel beton, hvilket giver nye muligheder for at designe f.eks. slankere konstruktioner og skabe større fleksibilitet i bygningsudformningen.


Projektet tager udgangspunkt i den teoretiske viden, der eksisterer vedrørende CRC-teknologien samt i erfaringer fra CRCs hidtidige anvendelse i en industriel sammenhæng.


Projektet indeholder udover en eksperimentel del også analyser af CRC-teknologiens formmæssige, rumlige og æstetiske kvaliteter, de statiske forhold samt holdbarhed.


Projektet gennemføres på Arkitektskolen i Aarhus af arkitekt ph.d. Anja M. Bache, og resultaterne af undersøgelserne formidles gennem artikler, undervisning og udstillingsvirksomhed.