PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Landsdækkende
- Støttebeløb:
- 1.2 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2002
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2003
Bips beskrivelsesværktøj (tidligere BPS) er ved at blive en national de facto standard til beskrivelse af byggesager. For at fremme denne udvikling har vi besluttet at støtte en videreudvikling af bips beskrivelsesværktøj med særlig fokus på arkitektarbejdet i byggesager.
Bips beskrivelsesværktøj er rettet mod at give en fælles struktur i beskrivelsen af konkrete byggeopgaver. Når forskellige projekter har ens opbyggede byggebeskrivelser, der refererer til samme basisbeskrivelser, bliver det nemmere og sikrere både at udarbejde og at læse. Lignende værktøjer findes allerede i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Udviklingen af værktøjet bliver gennemført af eksperter fra førende arkitektvirksomheder, og for at det i fremtiden bliver udbredt til alle væsentlige byggeopgaver i Danmark, vil det blive en del af processen på de arkitektfaglige områder, som Realdania og en række brancheorganisationer støtter udviklingen af. Et beskrivelsesværktøj til det danske ingeniørområde er allerede i brug.
Man kan få mere viden om bips elektroniske beskrivelsesværktøj på www.bips.dk
