PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Hovedstaden
- Støttebeløb:
- Ikke oplyst
- Påbegyndt:
- 2004
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2006
- Partnere:
- Haandværkerforeningens Fond Alderstrøst, billedkunstneren Bjørn Nørgaard, arkitektfirmaet Boldsen & Holm, Arkitekter MAA, NCC, Kuben Byggeadministration
Vidste du, at…
der til taget på Bispebjerg Bakke er brugt 8.200 kvadratmeter kobber. Det svarer til størrelsen på en fodboldbane.
Bog om Bispebjerg Bakke
Bogen "Bispebjerg Bakke - historien om slangen på Bispebjerg"
fortæller om byggeriet tilblivelse.
Bogen kan downloades på
Dansk Arkitektur Centers hjemmeside
eller købes i Dansk Arkitektur
Centers boghandel
Bispebjerg Bakke er blevet til i et samarbejde mellem professor og billedhugger Bjørn Nørgaard og Boldsen & Holm, Arkitekter MAA.
Vision:
Gennem en integration af kunst, arkitektur, håndværk og teknik har det været ambitionen at opføre et smukt boligbyggeri i harmoni med omgivelserne og landskabet. Bispebjerg Bakke er opført som et nyskabende eksempel på kvalitetsbyggeri, der kan bidrage til at forbedre livskvaliteten i det byggede miljø. Projektet har ligeledes haft til mål at give det omkringliggende kvarter et løft.
Projekt:
Bispebjerg Bakke er et moderne boligbyggeri opført i Københavns nordvestkvarter. Byggeriet rummer 135 lejligheder med et samlet boligareal på 15.108 kvadratmeter.
Byggeriet er udviklet i et samarbejde mellem professor og billedhugger Bjørn Nørgaard og Boldsen & Holm, Arkitekter MAA. I projektet har den traditionelle arkitektoniske planlægningsproces været erstattet af et kreativt og jævnbyrdigt samspil mellem kunstner og arkitekt, og kunsten er allerede fra starten blevet inddraget. På den måde er kunsten ikke ren applikation, men er integreret i den endelige bebyggelse, der på én gang står som byggeri og som skulptur.
Håndværksmæssigt kvalitetsarbejde og moderne industrialiseret byggeri er tænkt sammen i byggeriet, og moderne 3D-computerteknologi har gjort det muligt at skræddersy enkeltdelene, så de passer perfekt sammen.
Seneste status:
Bispebjerg Bakke blev indviet den 29. marts 2007

