PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Landsdækkende
- Støttebeløb:
- 865.000 kr.
- Påbegyndt:
- 2005
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2006
Unge mellem 18-25 år med særlige fysiske eller psykiske behov mangler overblik over, hvilke bomuligheder der eksisterer uden for de traditionelle institutionstilbud, og dette vil Landsforeningen Ligeværd nu råde bod på med udarbejdelsen af et bo-katalog. Oversigten vil blive formidlet som katalog-udgivelse, cd-rom og website.
Et omfattende opsøgende arbejde om de eksisterende bomuligheder hos kommuner, amter og forskellige foreninger skal danne grundlag for kataloget. Indholdet bliver oplysninger om botyper, organisationsformer, faciliteter, geografisk beliggenhed, beliggenhed i forhold til uddannelsesinsitutioner, tilgængelighed samt oplysninger om lovgivning (boligsikring, hjælpemidler m.m.).
Landsforeningen Ligeværd, der i 35 år har arbejdet for, at samfundet skal rumme ligeværdige muligheder for alle, samarbejder om projektet med Bo- og UdviklingsSelskabet for borgere med særlige behov (B-U-S). Herved sikres et indgående kendskab til målgruppen.
Der udgives 20.000 kataloger og 2.000 cd-rom’er, der sendes til blandt andet foreninger og sagsbehandlere. Interesserede vil kunne rekvirere bo-kataloget gratis.
Læs mere på: www.ligevaerd.dk
