Fremtidens landbrugsbyggeri

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
80 mio. kr.
Påbegyndt:
2006
Afsluttet/forventet afsluttet:
2010
Partnere:
Landbruget og landkommuner. COWI har været rådgivere på projektet.
Website:
fremtidsgaarde.dk

Vidste du, at…

omfanget af nyt produktionsbyggeri for landbruget ligger på over to mio. kvadratmeter om året.

Film om Vejlskovgård

Film om Vejlskovgård
En kampagne skal fremme nytænkning i landbrugsbyggeriet, så det både tilgodeser fremtidens krav til produktionen og respekterer de landskabelige og kulturmiljømæssige værdier.
Svinestald Foto: Tao Lytzen

Vision
En markant stigning i byggeriet inden for landbruget i de kommende år kræver, at der bliver sat fokus på at højne kvaliteten i fremtidens landbrugsbygninger, så de både kan være effektive, fleksible og miljørigtige produktionsapparater, der tager hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed, samtidig med at de bruger det åbne land både professionelt og rekreativt. 


Der skal derfor udvikles nye normer for godt landbrugsbyggeri, der tager hensyn til helheder, herunder placering i landskabet og arkitektur. Ved at tænke nyt kan byggerierne skabe langsigtede værdier til glæde for alle brugere og gæster i det åbne land – og samtidig gavne landbrugets image.


Projekt

Der er igangsat helhedsorienterede demonstrations- og forsøgsprojekter inden for kvæg-, svine- og planteavl i forskellige landskabelige sammenhænge. Seks landmænd, der stod for at skulle opføre nye drifts- og staldbygninger, har stillet deres bedrifter til rådighed for kampagnen. Projekterne er valgt ud fra type, variation, størrelse og beliggenhed.


Byggeprojekterne er: et malkekvægbrug i Aars, et større svinebrug i Lemvig, et plantebrug i Veksø, et svinebrug i Hjørring, et svinebrug på bar mark i Galten og et malkekvægbrug i Odder.


13 konsortier bestående af agronomer, arkitekter, landskabsarkitekter, entreprenører og ingeniører har givet i alt 18 bud på de nye bygninger hos de 6 landmænd og man er nu i gang med at gennemføre byggerierne. Byggerierne forventes at stå færdige i løbet af 2009 og 2010.


Kommunerne har nu ansvaret for planlægning og forvaltning af det åbne land, herunder for fremtidens landbrugsbyggeri. Som led i kampagnen er der derfor blevet gennemført tre udviklingsprojekter om den kommunale planlægning og administration af fremtidens landbrugsbyggeri. Det er sket i samarbejde med Ringsted, Ringkøbing-Skjern og Randers-Faverskov kommuner, og resultaterne bliver indarbejdet i de nye kommuneplaner i 2009. Afrapporteringen kan ses på Plan09’s hjemmeside

 

Seneste status

I oktober 2009 blev det andet af de seks eksempelprojekter, fremtidens kornlade, indviet i Veksø.