Fremtidssikring af ældre almene bebyggelser

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
11,5 mio. kr
Påbegyndt:
2004
Afsluttet/forventet afsluttet:
2008
Partnere:
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden og Realdania er gået sammen om projektet ”Fremtidssikring af ældre almene bebyggelser”, der skal optimere renoveringen og dermed fremtidssikre landets ældre almene boligbyggeri.

Med ”Fremtidssikring af ældre almene bebyggelser” er det målet at skabe nye koncepter for bedre og billigere renovering og sikring af ældre almene boliger fremover.

 

I projektet skal der udvikles og afprøves en ny model for etablering og drift af udviklingsnetværk for bygherrer. Den udviklede model afprøves på 20-50 demonstrationsprojekter, der får støtte fra Landsbyggefonden. Der er også en forventning om, at modellen kan have interesse for andre sektorer inden for byggeriet.

 

Målet er, at demonstrationsprojekterne ikke alene igangsættes ud fra den enkelte boligforenings egne erfaringer, men ud fra fælles erfaringer og eksisterende viden på området. Netværkene vil på denne baggrund etablere et nyt og spændende udviklingsmiljø blandt de almene boligorganisationer. 

 

Der er lanceret en hjemmeside, som skal formidle de opnåede erfaringer: www.almennet.dk. Denne viden vil desuden blive videregivet gennem et antal vejledninger og renoveringskoncepter, der omhandler centrale fysiske renoveringer samt væsentlige metoder og værktøjer, som er anvendt i renoverings- og fornyelsesprocesserne.

 

Baggrunden for projektet er indførelsen af renoveringsstøtteordningen i 2003. Ordningen betød, at Landsbyggefonden kunne anvende 9 mia. kr. til renovering, ombygning og miljøforbedring af alment byggeri. Projektet skal dermed ses som en overbygning til den eksisterende støtteordning.

 

Seneste status:

Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2008. Som et resultat af projektet blev der i efteråret 2007 dannet en ny udviklingsforening, ”AlmenNet”, med deltagelse af ca. 30 af landets største boligselskaber.

 

Yderligere oplysninger

Læs mere på Almennets hjemmeside >>

Læs mere på Landsbyggefondens hjemmeside >>