Keramiske glasurbehandlede blivende betonforskallinger

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
940.000 kr.
Påbegyndt:
2009
Afsluttet/forventet afsluttet:
2011
Partnere:
DTU
Et designudviklingsprojekt på DTU skal afprøve nye former for betonoverflader og udvikle nye typer betonkonstruktioner, som har æstetisk-kunstnerisk potentiale.

På DTU Byg er forskningslektor Anja Margrethe Bache i gang med et designudviklingsprojekt, der sigter mod at udvikle keramiske glasurbehandlede betonforskallinger til arkitektoniske konstruktioner.

 

Projektet tager udgangspunkt i ”A broad perspective design”, som er Anja Baches forskningsområde, hvor design ses som en iterativ og dynamisk interaktion mellem design af materialer, design af processer og design af bygge-komponenter. 

 

Målet er at designe betonforskallinger med helt nye arkitektoniske potentialer. Projektet er berammet til at vare i to år og skal resultere i udvikling af nye facadesystemer i samarbejde med C.F. Møllers Tegnestue A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S og Dalton Betonelementer.