Udvidelse af ”Byggeriets Nøgletalssystem”

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
2 mio. kr.
Påbegyndt:
2004
Afsluttet/forventet afsluttet:
2007
Byggeriets Evalueringscenter har modtaget 2 mio. kr. i støtte fra Realdania til at udvide ”Byggeriets Nøgletalssystem” til også at omfatte rådgiverne.

Det nuværende nøgletalssystem er rettet mod udførelsen i byggeprocessen og den udførende del af byggesektoren. Målet med dette projekt er at udvikle nøgletalssystemet, så det også omfatter projekteringsydelserne i byggeprocessen og dermed byggesektorens tekniske rådgivere.

 

Ved at få rådgiverne med i nøgletalssystemet øges værdien af det samlede system, idet projektering og udførelse i praksis hænger uløseligt sammen. Det forventes endvidere, at nøgletalssystemet for rådgiverne også vil kunne give bygherrerne et bredere og mere kvalificeret grundlag for valg af rådgivere.

 

Projektet gennemføres i flere faser: Fase 1 omfatter er specifikation af nøgletalssystemets opbygning og indhold. Fase 2 omhandler selve det tekniske udviklingsarbejde, mens fase 3 har fokus på implementering af systemet i praksis, hvilket bl.a. forventes at omfatte forskellige formidlings- og uddannelsesaktiviteter.

 

Nøgletalssystemet forventes taget i brug i første halvdel af 2007.