PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Landsdækkende
- Støttebeløb:
- 3 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2010
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2013
- Partnere:
- BAT-kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byggematerialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ.
- Website:
- vaerdibyg.dk
Projektet har til formål at skabe et mere effektivt samarbejde i byggeprocessen og derigennem en højere kvalitet i byggeriet. Projektet tager afsæt i en erkendelse af, at der, specielt i grænsefladerne mellem byggeriets parter og i forbindelse med faseskiftene i byggeprocessen, ofte mangler koordinering eller sker misforståelser og tab af viden. I projektet er det målet at udvikle administrative og ledelsesmæssige metoder og værktøjer, der sætter byggeriets virksomheder i stand til at styre arbejdet i byggeprocessen langt mere effektivt end i dag. Sådan at byggeri kan gennemføres som en værdiskabende proces fra idé til drift.
Projektet består af fire delprojekter, der hver især fokuserer på et udvalgt faseskift eller knudepunkt i byggeprocessen:
- Fra program til projektering
- Fra projektering til projekterende leverandører
- Fra projektering til udførelse
- Fra udførelse til drift
I hvert delprojekt skal der gennemføres en analyse af problemer og afprøvning af forskellige løsningsmodeller og metoder i praksis. På det grundlag skal udarbejdes vejledninger rettet mod byggeriets parter.
Bag projektet står syv af byggeriets toneangivende organisationer: BAT-kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byggematerialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ.
