Bertel Udsens hus

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Hovedstaden
Støttebeløb:
Ikke oplyst
Påbegyndt:
2001
Afsluttet/forventet afsluttet:
2002
Website:
Realdania Bygs hjemmeside
Realdania har erhvervet Bertel Udsens hus, der er et unikt bygningsværk fra midten af 1950’erne.
Bertel Udsens Hus Bertel Udsens Hus i Kgs. Lyngby er hans første enfamilieshus. Det er opført i midten af 1950'erne og et typisk eksempel på hans arbejde fra den tid. Foto: Jørgen Jørgensen

Købet af den danske arkitekt Bertel Udsens hus i Kgs. Lyngby er en særlig investering. Bertel Udsen er blandt de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse. Hans boliger er alle af høj arkitektonisk kvalitet og er karakteristiske ved deres minimalistiske stil, der er inspireret af både japansk tradition og af den fremtrædende amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright.

 

Købet af bygningen opfylder to af Realdanias væsentligste formål: 1) at udbrede kendskabet til god arkitektur og godt bygningshåndværk og 2) at sikre Danmarks bygningsmæssige kulturarv.


Huset er opført i midten af 1950’erne og er typisk for arkitektens arbejder i denne periode. Det er Bertel Udsens første, og i huset på 120 kvm. med en senere tilbygning på 57 kvm., boede han selv med sin familie. Erhvervelsen af huset sikrer bevarelsen af et tidstypisk og unikt miljø. Huset anvendes som gæstebolig for udenlandske gæstelærere mod betaling af husleje.

 

Bertel Udsens hus blev i 2003 overtaget af Realdanias datterselskab, Realdania Byg. Læs mere om huset på Realdania Bygs hjemmeside