Projekter /

Dannerhuset i dag

Dannerhuset er en privat, humanitær organisation, der hvert år hjælper over 1.000 voldsramte kvinder og børn til en sikker tilværelse og en fremtid uden vold. Dannerhuset driver et krisecenter med rådgivning og ophold for voldsramte, samt et videnscenter, der dokumenterer vold mod kvinder og børn, og formidler viden om ligestilling. Dannerhuset nedbryder tabuet om volden og forebygger, at den finder sted og sikrer, at kvinder og børns rettigheder er på den politiske dagsorden.

Dannerhuset yder årligt akut krisehjælp til over 1000 voldsramte kvinder, og hvert år bor ca. 100 kvinder og 100 børn på krisecentret. Huset har en belægningsprocent på 98 og må i gennemsnit afvise ca. 10 kvinder til andre krisecentre. Dannerhuset drives af 25 ansatte og 200 frivillige, hvoraf de 70 indgår direkte i krise-arbejdet. Huset er fortsat selvejende og kører uden faste tilskud fra det offentlige.

Dannerhuset erstattede i 2006 sin basisdemokratiske struktur med en professionel ledelse, og et stort fornyelsesprojekt er sat i gang. Dannerhusets mål er at være et af landets bedste krisecenter samt at videreudvikle Dannerhusets politiske platform sådan, at huset åbnes mod en bredere kreds af interessenter.

Dannerhusets arkitektur og historie

Dannerhuset blev opført i 1873 på foranledning af Grevinde Danner. Det er tegnet af kammeråd Theodor Zeltner, der var ansat som slotsforvalter ved Christiansborg Slot, og som under Frederik VII var bygmester på kongens private byggerier. Huset står i dag som et af nyrenæssancens mest gennemførte arbejder og som et udtryk for tidens arkitektoniske formåen og håndværksmæssige kvaliteter.

Huset stod færdigbygget i 1876 – et år efter Grevinde Danners død. Huset blev opkaldt efter hendes mand, og lød navnet ”Kong Frederik den VII’s Stiftelse for fattige Fruentimmere af Arbejderklassen”. Huset indeholdt 52 små lejligheder, som var tiltænkt enker og ugifte kvinder, der var fyldt 40 år og som ikke modtog understøttelse. Opholdet var gratis, men kvinderne skulle selv sørge for kost og brændsel.

Grevinde Danner var med denne donation og med oprettelsen af børnehjemmet på Jægerspris Slot en af de første i Danmark til at gå ind i humanitært arbejde i så stor en målestok. Grevinde Danner kom selv fra samfundets bund. Louise Rasmussen, som hun hed, var født uden for ægteskab af en fattig syerske, men blev via sit job på den kongelige ballet en del af kredsen omkring den unge kronpris Frederik og dennes ven Berling. Hun blev siden gift med Kong Frederik VII til venstre hånd og fik titel af Lensgrevinde af Danner. Hun var en stærk og indflydelsesrig kvinde, som aldrig blev accepteret af den danske adel eller det kulturelle borgerskab. Med oprettelse af stiftelsen i Gyldenløvsgade blev hun imidlertid en vigtig velgører for datidens fattige kvinder.

Kvindebevægelsen tager huset tilbage

I takt med velfærdsstatens udvikling forsvandt de ”fattige fruentimmere”, der søgte husly i stiftelsen gradvist. I slutningen af 70’erne boede der således kun fire kvinder i husets underetage. Resten af huset forfaldt. Stiftelsen var ved at gå fallit og bestyrelsen besluttede derfor at sælge ejendommen til en entreprenør, A. Jespersen og søn A/S, som ville rive huset ned og bygge kontorer på grunden. Det rygtedes i Nansensgadekvarteret, og i 1978 protesterede den meget aktive beboerforening ved at ansøge Fredningsstyrelsen om fredning af huset. Den første fredning gik igennem den 27. december1979. Huset blev fredet i klasse B.

Den 2. november 1979 sneg 300 kvinder sig i ly af nattens mørke ind i Dannerhuset i Nansensgade og erklærede det for besat, og i 1980 købte de huset for 2,8 millioner kroner. Pengene blev indsamlet ved en landsindsamling, som på det tidspunkt var den største fundraising siden 2. verdenskrig.

Huset blev herefter omdøbt til Kvindecenterfonden og nogle år senere igen til Kvindecenterfonden Dannerhuset. Kvindecenterfondens formål er nedfældet i husets fundats og er at ”drive den i 1980 erhvervede ejendom, Frederik VII’s stiftelse (kaldet Dannerhuset) som et kvindecenter og et krisecenter.” Samtidig blev huset en prototype på datidens basisdemokratiske styreform.