Dansk Klokkemuseum - Støbeværksted

25. maj 2011
Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Sydjylland
Støttebeløb:
2.500.000 kr.
Påbegyndt:
2006
Afsluttet/forventet afsluttet:
2008
Website:
Dansk Klokkemuseum

Film om støberiet ved Dansk Klokkemuseum

Dansk Klokkemuseum kunne i september 2008 slå dørene op for et nyt klokkestøberi - et åbent, arbejdende værksted, hvor publikum kan se, hvordan en klokke støbes.
Dansk Klokkemuseum Dansk Klokkemuseum i Sommersted har fået eget klokkestøberi - inspireret af de små klokkehuse, der er opført ved flere landsbykirker i Sønderjylland. Foto: Leif Tuxen

De små klokkehuse, der er opført ved flere landsbykirker i Sønderjylland, har dannet model for Dansk Klokkemuseums nye bygning, der ud over klokkestøberi også rummer værksted og fællesrum.


I støberiet kan klokkemuseets besøgende se, hvordan støbningen af en klokke foregår. Værkstedet er åbent for museets aktive støtter, og i fællesrummet er der plads til skiftende udstillinger.


Nybygningen har kostet 2,8 millioner kroner, hvoraf Realdania har bidraget med 2,5 millioner.

 

Med sin støtte til byggeriet af det nye værksted har Realdanai ønsket at bidrage til at holde liv i et uddøende håndværk og samtidig sikre, at den nye værkstedbygning harmonerer arkitektonisk med kirken og omgivelserne.

Klokkemuseet har siden 1998 haft til huse i Over Lerte Kirke i Sommersted, der fungerer både som klokkemuseum og ved særlige lejligheder også som almindelig kirke. 


Klokkemuseet, der drives delvist af frivillige, er meget velbesøgt og har opnået anerkendelse i både Danmark og udlandet. Blandt andet har Nationalmuseet deponeret en række værdifulde udstillingsgenstande på museet. 

 

Klokkestøberiet