PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Storkøbenhavn
- Støttebeløb:
- 1.489.000 kr.
- Påbegyndt:
- 2005
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2009
Hvorfra stammer idéen og forestillingen om det særligt danske i dansk arkitektur? Det spørgsmål vil blive forsøgt besvaret i en erhvervs PhD, der gennemføres hos Dansk Arkitektur Center. Realdania støtter med 1.489.000 kr.
En kortlægning af hvordan idéen og forestillingen om det særligt danske i dansk arkitektur er forankret og har udviklet sig vil være et vigtigt udgangspunkt for en diskussion om den danske arkitekturs fremtidige udvikling og position i en globaliseret verden.
Projektet skal klarlægge, hvilken idé om det særligt danske, der kommer til udtryk i historien om arkitekturen og i arkitekternes selvopfattelse, samt hvad det er, der bestemmer forestillingerne om dette.
PhD'en vil belyse følgende hovedpunkter:
-
Hvordan bliver idéen om det særligt danske i dansk arkitektur fremstillet i arkitekturhistorien?
-
Hvad bestemmer vores idéer og forestillinger om, hvad der er det særligt danske i dansk arkitekturhistorie?
-
Hvilken idé om det særligt danske har danske arkitekter i dag, og hvordan påvirker det deres arkitektur?
-
Hvis man kan tale om en særlig dansk identitet i forhold til arkitektur, skinner den så igennem i det 21. århundredes danske arkitektur, der også er påvirket af globaliseringen?
Undersøgelsen inddrager relevante arkitekturhistorier og teorier samt intervews med udvalgte danske arkitekter.
