Når lysten driver værket – byggeriets ildsjæle

15. april 2010
Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
950.000 kr.
Påbegyndt:
2009
Afsluttet/forventet afsluttet:
2010
Partnere:
Dansk Bygningsarv
Website:

Bestil bogen

Du kan købe en hardcopy udgave af bogen hos Dansk Bygningsarv
Rundt om i Danmark arbejder frivillige ildsjæle med istandsættelse, genanvendelse og udvikling af bygninger og kulturmiljøer. I nogle projekter er ildsjælenes mål at renovere en bygning af lokal og kulturhistorisk værdi, i andre projekter er bygningen ramme om en social eller kulturel aktivitet. I alle tilfælde skaber ildsjælene nyt liv i bygningerne og livskvalitet i lokalsamfundet.
Ildsjæle

Vision
Ildsjælenes projekter spænder lige fra økologi i storbyen til genanvendelse af landejendomme. Fælles for projekterne er, at samspillet mellem bygninger og mennesker skaber nye muligheder – og i nogle tilfælde også nye indtjeningsmuligheder. Ildsjæle løfter en vigtig opgave, ikke bare lokalt, men for hele samfundet.

 

Med projektet vil Realdania fremhæve den store betydning, lokale ildsjæle har for bygninger og mennesker. Realdania vil samtidig sætte fokus på, hvordan man kan fremme ildsjælenes arbejde og projekter, og hvordan ildsjæle selv kan arbejde med sine idéer og projekter.

 

Projekt
Projektet består bl.a. i en analyse af en række ildsjælsprojekter og resultaterne af projektet er sammenfattet i bogen Når lysten driver værket – byggeriets ildsjæle. Bogen sætter fokus på ildsjælenes store potentialer, ligesom den skildrer ildsjælsprojekter fra hele landet. Fælles for projekterne er, at lokale frivillige i samarbejde med kommuner, myndigheder eller lokalt erhvervsliv skaber unikke rammer for fx socialt arbejde, kultur, udstillingsvirksomhed, ny turisme eller samvær. Download "Når lysten driver værket - byggeriets ildsjæle"

 

Bogen udkom 1. juni 2010 i forbindelse med konferencen Slip ildsjælene løs! Konferencen viser nye muligheder for samarbejde, skaber kontakter og lægger forhåbentlig grunden for nye projekter. Læs mere om konferencen på Bygningsarvs hjemmeside, hvor du også kan downloade de forskellige oplæg fra konferencen.

 

Seneste status
Konferencen Slip ildsjælen løs! blev afholdt i Kulturmaskinen i Odense 1. juni 2010.
Bogen Når lysten driver værket – byggeriets ildsjæle blev udgivet 1. juni 2010.