Projekter /

Københavns Befæstnings historie

I 1807 angreb englænderne den danske hovedstad på en måde, som aldrig var set tidligere. De skød brændende raketter over voldene og ind i byen, som gik i brand. Med disse nye våben duede Københavns gamle volde ikke længere som forsvarsværk, voldene kunne gro til som naturområder, der i mange år blev københavnernes foretrukne rekreative område. Nu kan historien gentage sig.

For København skulle beskyttes mod angreb på anden vis, og i slutningen af 1800-tallet gik man derfor i gang med at opføre et helt nyt forsvar af byen. En beskyttende ring af volde og forter blev lagt om hovedstaden, både til lands og til vands. Det blev Københavns Befæstning.

Anlægget kom ikke bare til at spille en stor rolle i dansk militærhistorie, men også i den politiske historie. For de førende partier, Venstre og Højre, var meget uenige om befæstningen. Konseilspræsident (statsminister) J. B. S. Estrup havde ikke flertal i Folketinget for at gennemføre anlægsarbejdet, men gennemtrumfede det i perioden 1885 til 1894 ved hjælp af provisoriske (midlertidige) finanslove. Det skete med støtte fra kongen og Landstinget, men under skarp protest fra et flertal i Folketinget. Striden om befæstningen var med til at modne det politiske liv hen mod parlamentarismen, der blev indført i 1901.

Københavns Befæstning imponerede datiden, og det har muligvis været afgørende for, at Danmark ikke blev engrebet under 1. verdenskrig. Men snart havde den militære udvikling også gjort specielt landanlægget overflødigt, og i 1922 blev det nedlagt. Bortset fra tysk besættelse under 2. verdenskrig lå landanlægget hen i en tornerosesøvn og groede til. Først i 1960´erne åbnede man for offentligheden. Og som de gamle volde kan de nu udvikle sig til københavnernes foretrukne rekreative område.

Læs mere om Københavns Befæstnings på befæstnignens hjemmeside

Om Københavns Befæstning

Københavns Befæstning består af en 15 km lang vold mod vest (kaldet Vestencienten, i dag Vestvolden) fra Avedøre til Utterslev Mose. Herefter var det ikke rationelt at videreføre volden på grund af sumpet jord, derfor består den videre befæstning af forterne: Garderhøj, Lyngby, Fortun, Gladsaxe og Bagsværd samt nogle mindre batterier.

I tilfælde af angreb skulle områderne omkring forterne oversvømmes af vand fra Furesøen via Lyngby Sø, mod øst ud til Klampenborg, mod syd gennem Gentofte Sø via Søborg Kanal til Utterslev Mose. En bred lige kanal fra Furesøen til Lyngby Sø blev udgravet, så vandet kunne løbe hurtigere end i den gamle Mølleå.

Mod Øresund består forsvarsværket af nye forter i Charlottenlund og Kastrup. Middelgrundsfortet og Flakfortet i Øresund blev anlagt som supplement til det gamle søfort, Trekroner.