Kappel Stubmølle

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Sydsjælland
Støttebeløb:
150.000 kr.
Påbegyndt:
2002
Afsluttet/forventet afsluttet:
2004
Restaurering af den fredede Kappel Stubmølle på Lolland for Kappel Stubmøllelaug.
Stubmøller hører til den ældste type vindmøller i Danmark, og Kappel Stubmølle stammer fra ca. 1730. Efter at have været i drift i ca. 200 år blev møllen fredet i 1958 og er nu én af de kun 18 endnu eksisterende stubmøller i Danmark.
 
På foranledning af Kappel Stubmøllelaug udarbejdede arkitekt Herbert Nielsen og møllebygger Jens Jørgensen et restaureringsprojekt, der igen skull gøre møllen funktionsdygtig. Projektet havde – ud over selve restaureringen – også til formål at hjælpe til bevaring af håndværkstraditionerne i møllebyggerfaget.
 
Efter endt restaurering etablerede Kappel Stubmøllelaug frivillige møllesjak, der med jævne mellemrum kører med møllen i sommerhalvåret og ved særlige lejligheder. I tilknytning til møllen er blevet anlagt et grønt offentligt areal, hvor turister kan gøre ophold.