PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Nordsjælland
- Støttebeløb:
- 42 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2003
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2006
- Partnere:
- Louisiana
- Website:
Arkitekturens Grænser
Realdania er sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger. I perioden
2005-2011 gennemfører Louisiana udstillingsserien Arkitekturens Grænser,
som belyser nye og alternative arkitekturbevægelser.
Læs om Arkitekturens Grænser
Vidste du at…
et af målene med ombygningsprojektet var, at museet efter gennemført ombygning skulle fremstå som før, og at ændringerne skulle være usynlige for det blotte øje.
I 2003 stod Louisiana Museum for Moderne Kunst over for en større samlet modernisering som følge af øgede krav til sikkerhed, klimaforhold og forebyggelse mod brand.
Realdania bevilgede 42 millioner kroner til moderniseringen af museets Østfløj – den fløj, hvor Louisiana overvejende viser sine arkitekturudstillinger.
Bevillingen skal ses i lyset af, at Louisiana har markeret sig som en stærk formidler af arkitektur til en bred offentlighed. Desuden er der tale om et demonstrationsprojekt i den forstand, at de erfaringer, som man gjorde sig undervejs i det omfattende projekt, har demonstrationsværdi for andre institutioner i tilsvarende situation.
Gennem årene har besøgende på Louisiana oplevet mange forskellige arkitekturudstillinger. Ud over konkret at bidrage til øget indsigt i arkitekturen og dens vilkår, er de karakteriseret ved, at de næsten naturligt vokser ud af stedets egne arkitektoniske kvaliteter.
Kunstmuseet har gennem mere end 40 år stået som et meget spændende arkitektonisk bygningsværk, der i tidens løb er bygget om og udvidet i takt med, at museets funktioner har ændret karakter.
Renoveringsarbejdet startede i 2003 og blev afsluttet i 2006.
Byggeprojektet er gennemført af med Louisiana som bygherre, Wohlert Arkitekter som arkitekter, Birch & Krogboe som ingeniører og NCC som hovedentreprenør.
Den samlede udgift til moderniseringen af hele Louisiana beløb sig til godt
205 mio. kr.
