Særlige indsatsområder

Hvad betyder indsatsområderne for vores aktiviteter?

Filantropiske uddelinger: i 2009-2013 prioriterer vi de ansøgninger, som relaterer sig til indsatsområderne.

 

Samarbejder og partnerskaber: Vi sætter initiativer i gang på indsatsområderne sammen med andre, blandt andet i partnerskaber med relevante aktører. Det kan fx være ministerielle styrelser, kommuner eller andre fonde.

 

Vores datterselskaber og virksomheder: Vi samarbejder med, prioriterer også indsatsområderne i deres aktiviteter.

ET SÆRLIGT INDSATSOMRÅDE

Ved et særligt indsatsområde forstår vi et komplekst ”udfordringsfelt” inden for det byggede miljø, som går på tværs af vores andre fokusområder. Konkret vil det sige, at vi i en periode sætter ekstra fokus på en aktuel problemstilling i det byggede miljø, som har betydning for samfundet.

I Realdania prioriterer vi i 2012 projekter, der falder inden for fem særlige indsatsområder.

Han Herred Havbåde Han Herred Havbåde, ved Slettestrand i Jammerbugten

Sundhed og social bæredygtighed

Vi rører os for lidt, og det gør os syge. Det byggede miljø kan invitere til fysisk aktivitet – eller det modsatte. I Realdania arbejder for at fremme et bygget miljø, som gør det attraktivt at bevæge sig og nemt at tage sunde valg. vi har også fokus på, hvordan man kan skabe socialt bæredygtige byer med plads til mangfoldighed.

Indeklimaet hører med til et sundt bygget miljø. Hvordan sikrer vi os mod fugt, sundhedsskadelige materialer og kemikalier i byggeriet, som har betydning for koncentration, indlæringsevne og menneskers produktivitet og livskvalitet?

Og hvordan kan farver, lyde og lys modvirke stress, depression og udbrændthed og bidrage til vores psykiske sundhed?

 

 

Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed 

I Danmark står bygninger for op mod halvdelen af det samlede energiforbrug. Det byggede miljø spiller med andre ord en central rolle, hvis vi skal bremse de menneskeskabte klimaforandringer.

 

Realdania sætter fokus på, hvordan vi fremmer en bæredygtig udvikling i det byggede miljø. Hvordan indretter vi mere kompakte byer, hvor behovet for transport er minimalt? Hvordan etablerer vi systemer til at genanvende byens affald? Hvordan ruster vi byerne til klimaforandringer?

 


Forstaden version 2.0

Mere end halvdelen af den danske befolkning bor i forstadsbebyggelser. Her ligger boligområderne med butikker og børneinstitutioner for sig, kultur- og fritidsaktiviteter for sig og arbejdslivets kontor- og fabriksområder for sig, klart adskilt af grønne områder. Tanken var oprindeligt, at man på den måde beskyttede boligområderne mod røg, støj, tung trafik og andre gener.

 

Men den skarpe funktionsopdeling passer ikke til et nutidigt byliv. Bæredygtigt er det heller ikke, fordi funktionsopdelingen betyder mere transport. I takt med, at den tunge industri har forladt mange erhvervsområder, er der også skabt nye muligheder for arealudvikling og integration af de områder, som tidligere var adskilt. Så hvordan udvikler vi forstæderne i en moderne og bæredygtig retning?

 

 

Yderområdernes potentialer

I takt med den tiltagende globalisering, afindustrialisering og ændring af landbrugets produktionsvilkår, koncentreres væksten i stigende grad i storbyregionerne. Forandringerne afspejler sig i debatten om den fysiske planlægning og medfører væsentlige ændringer i rammerne for levevilkårene i yderområderne.

 

Realdania vil gerne være med til at vise nye veje til en positiv udvikling i Danmarks yderområder. Der skal udvikles nye strategier for yderområderne, med fokus på at fastholde og se nye muligheder i de stedbundne kvaliteter og potentialer, som allerede findes i yderområderne. Målet er at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme.