Vi fokuserer på de dele af det byggede miljø, som har størst behov, for eksempel:

Energiforbruget i eksisterende bygninger. 75 procent af alle bygninger i Danmark er opført før 1979, hvor der første gang blev indført isoleringskrav i bygningsreglementet. Mange ældre bygninger er siden blevet renoveret, men der er der stadig et meget stort potentiale for at nedbringe energiforbruget. Vi har som konkret mål at sætte fart på indsatsen for at energirenovere den eksisterende bygningsmasse. Det gælder blandt andet de fredede og bevaringsværdige bygninger – med respekt for bygningernes værdier og arkitektoniske kvaliteter. 

Miljø- og ressourcehensyn integreret i nybyggeri. I 2020 skal nybyggeri ifølge det nye bygningsreglement bruge 75 procent mindre energi end i dag. Det kræver nytænkning. Ikke mindst i design- og byggeproces, men også i valg af byggematerialer, og når det gælder bygningsdrift og vedligehold. 

Bæredygtig byudvikling. Det kalder på komplekse løsninger, hvis man skal udvikle den bæredygtige by. For at reducere miljøbelastninger, fx CO2-udledning, skal en bæredygtig by både sikre optimale forhold for fodgængere, cyklister og kollektive transportformer. Den bæredygtige by er en sund by. Den lægger op til – og forudsætter – mere fysisk bevægelse. Bæredygtig byudvikling kan også give nye udfordringer.  Fx nye typer trængselsproblemer, udfordringer i forhold til lokalisering, konflikter om bevaring og historiske kvaliteter og ikke mindst tekniske udfordringer – blandt andet fordi man skal bruge flere forskellige vedvarende energikilder.

Klimatilpasning. Byer og bygninger skal være rustet til at håndtere fremtidens klimaforandringer, fx temperaturstigninger, øget vandstand og kraftigere storme. Det stiller store krav. Både når vi bygger og planlægger byer og bygninger.