Har du spørgsmål
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores projektleder i Filantropi, hvis du har spørgsmål i forbindelse med en ansøgning.
Et typisk ansøgningsforløb afhænger af, hvor stort projektet er, men generelt vil følgende være forløbet:
-
Du læser vores hjemmeside og skriver din ansøgning på vores ansøgningsskema. Spørgsmål vedr. ansøgningsskemaet kan rettes til en projektleder i Filantropi pr. mail eller på tlf. 70 11 66 66.
-
Vi foretager en indledende vurdering, som betyder, at du:
-
enten modtager en hurtig afgørelse – så vidt muligt i løbet af halvanden måned
-
eller modtager et kvitteringsbrev så vidt muligt indenfor 14 dage – og samtidig fortæller vi, hvor lang tid der vil gå, før du modtager den endelige afgørelse.
-
-
Ansøgningen vurderes af en projektleder, der færdigbehandler ansøgningen
til beslutning.
- Du modtager enten et afslagsbrev eller et bevillingsbrev med vilkår for den tildelte projektstøtte.
Jo bedre forarbejde du gør, jo hurtigere går sagsbehandlingen. Mangler der oplysninger, vil vi kontakte dig, før vi tager endelig stilling til ansøgningen.
For mere komplicerede projekter vil forløbet være en anelse anderledes. Her vil vi for eksempel stille krav om en kvalificeret projektorganisation. Det er vigtigt, at projektorganisationen er enkel og slagkraftig – og at særligt bygherren og de økonomisk involverede parter er repræsenteret i en styregruppe eller lignende.
