400 gæster på skovtur for at opleve arkitektens eget hus

”Er det her arkitektens eget hus?”

Sådan lød det med en smule forundring fra flere af de åbent-hus-gæster, som søndag havde taget turen til et stort naturområde ved byen Arnborg, og som på deres vej gennem det fredfyldte landskab ved Dalgaskanalen og Skjern Å pludselig blev mødt af firkantede bygninger med grå facader af bølgeeternit og rødmalet træværk på kryds og tværs. 

Og ja: Det er arkitektens eget hus, tegnet af arkitekt Poul Erik Thyrring i 1971, først som sommerhus og sidenhen ombygget til helårsbolig for arkitekten og hans familie, men fra dag ét skabt helt bevidst og meget overbevisende med netop det rå og grå udtryk.

I alle årene har huset været i familiens eje, og der er blevet værnet om den særlige stil. Huset stod derfor ganske intakt, da Realdania By & Byg for tre år siden købte det for at restaurere det og bevare fortællingen om den særlige stil, som arkitekt Thyrring mestrede så overbevisende. Søndag blev huset åbnet for alle, som havde lyst til at komme helt tæt på og helt indenfor, og i løbet af tre timer kiggede ca. 400 gæster forbi.

En del af fortællingen om det danske enfamiliehus 

Efter tre års restaurering er huset restaureret fra yderst til inderst, og i dag indtager det en betydningsfuld plads i Realdania By & Bygs portefølje af enestående dansk arkitektur gennem mere end 500 år. I samlingen indgår også 19 danske arkitekters egne hjem, herunder også Thyrrings eget hus, som er det yngste hus i denne samling, og som sammen med de øvrige arkitekt-boliger er med til at vise udviklingen i danske enfamiliehuse gennem 1900-tallet – fra murede skønvirke-villaer til modernistiske parcelhuse. 

Med Poul Erik Thyrrings eget hus rummer samlingen nu også et eksempel på arkitekturretningen organisk brutalisme, der voksede frem efter anden verdenskrig og især blev anvendt på byggerier i stor skala f.eks. offentlige institutioner og store boligblokke. Thyrring blev en af bannerførerne for den brutalistiske arkitektur, og hans eget hus er et lille eksempel på den store historie. 

Organisk og brutalistisk

Brutalismens arkitekter havde som intention at lade en bygnings konstruktioner og materialer stå rå og utilslørede uden at pakke dem ind eller overfladebehandle dem for pænhedens skyld, men på Thyrrings tegnebord blev den brutalistiske arkitektur tilført noget organisk. 

Hans omsorg for naturen og landskabet var stor, og da han byggede sit hus i den midtjyske natur, fik naturen og landskabet stor indflydelse på husets placering og udformning. Dele af grunden blev sågar gravet ud med håndkraft for at undgå store maskiner på området og for at skåne vegetationen.

Så selv om husets grå og rå facade for mange af søndagens åbent-hus-gæster ved første øjekast virkede fremmedartet midt i naturen, så gik mange af gæsterne alligevel derfra med en oplevelse af, at huset faktisk er en medspiller – og ikke en modspiller – til naturen og landskabet. 

I lighed med naturens materialer gør de rå og ubehandlede byggematerialer heller noget stads af sig. Materialerne står ved, hvad de er, og de spiller sammen med omgivelserne – også det rødmalede træværk og pergolaen, der tager imod husets gæster. Når pergolaens høje, slanke og rødmalede søjler betragtes sammen med træernes høje slanke stammer, bliver de et bindeled mellem huset og naturen, og kontrasten mellem farverne rød og grøn skaber et harmonisk udtryk.

Arkitekturretningerne afløser hinanden 

Mange af Thyrrings tanker om arkitekturen og materialerne blev videregivet til søndagens åbent-hus-gæster af Realdania By & Bygs arkitekt Per Troelsen, som efter tre år i spidsen for restaureringen af Thyrrings hus stod klar til at vise rundt og fortælle. Og til de åbent-hus-gæster, der alligevel ikke helt kunne forlige sig med den rå og grå arkitektur midt i naturen, lød det beroligende fra Per Troelsen:

- Vi behøver heller ikke at knuselske al arkitektur, men bare huske på, at arkitekturhistorien består af en lang række forskellige perioder, som er hinandens forudsætninger. En arkitekturretning, som vi måske ikke bryder os om, kan meget vel blive afløst af en retning, som vi er tiltrukket af. Arkitekturretningerne afløser hinanden, fordi de hænger sammen. På den måde er også brutalismens værker en del af fortællingen om vores samfund og dets arkitektur.